Lejre vil samarbejde med investeringsselskab

Lejre Kommune vil undersøge mulighederne for at arbejde sammen med Capnova, der på sigt vil investere millioner i op mod ti fødevarevirksomheder om året.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Lejre Kommune, der satser på at fremme økologi, vil samarbejde med investeringsselskabet Capnova.

Selskabet har afsat 25 mio. kr. om året til at investere i fødevarevirksomheder og har samtidig udviklet flere konkrete initiativer sammen med Århus Universitet og Aalborg Universitet, der skal hjælpe iværksættere på vej.

Blandt andet har selskabet oprettet et fællesskab, hvor mindre virksomheder kan gå sammen om at opnå salgs- og distributionsaftaler, mens man også har oprettet en online handelsportal og en mentorordning.

Det vækker interesse i den sjællandske kommune, hvor borgmester Mette Touborg (SF) satser på at gøre Lejre til økologisk frontløber.

”Vi udfolder en høj aktivitet for at vejlede de lokale virksomheder, og lige nu er flere af dem i konkrete udviklingsforløb med det klare mål at øge salg og sikre en effektiv distribution. Jeg vil tage initiativ til, at vi får set nærmere på de muligheder, som samarbejdet mellem Capnova og universiteterne i Aalborg og Aarhus har anvist,” siger Mette Touborg.

Selskab er åben for samarbejde

Louise Rørbæk Heiberg, forretningsudvikler hos Capnova, står i spidsen for samarbejdet med universiteterne, og hun fortæller, at selskabet nu vil omsætte erfaringerne til praksis i Region Sjælland.  

”Vi vil nu gå målrettet efter at gøre både virksomheder, lokale erhvervschefer og netværk, der arbejder med erhvervsudvikling inden for fødevarer, opmærksom på, at der her ligger nogle konkrete muligheder for at løse de udfordringer, som masser af fødevareproducenter står med, når det gælder om at øge afsætningen af deres produkter,” siger hun.

Louise Rørbæk Heiberg peger på, at det ofte kan være svært for iværksættere at omsætte deres ide til en sund forretning. Derfor håber hun, at fondens tre initiativer, Foodlink, Food Assembly og FoodBooster, kan være med til at gøre overgangen lettere.

”Jeg tror, at vi ved at stille nogle meget konkrete værktøjer frit til rådighed kan være med til at løse problemerne,” siger hun.

Capnova har siden 2011 investeret 130 mio. kr. i vækstvirksomheder inden for en bred vifte af brancher.  Selskabet annoncerede tidligere på året, at det fremover vil have større fokus på fødevarevirksomheder.

Fødevarer i fokus i ny milliardfond

Investeringsselskab vil oprette kapitalfond til fødevarer

Capnova vil foretage 10 fødevareinvesteringer årligt

Investor: Uudnyttet investeringspotentiale i fødevarer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter