24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

De 18 produktionmedarbejdere på Humlum Brød i nordvestjyske Hjerm har nok at se til med produktionen af de omkring to millioner tarteletter, som for øjeblikket bliver bagt om ugen.

”Vores højsæson, som har løbet over de seneste par måneder, kulminerer lige for øjeblikket, og på den anden side af nytår aftager det så igen, før det frem mod påskefrokoster og konfirmationer, som også er en stor tid for os, tager til,” siger direktør Stefan Harregaard til FødevareWatch.

Han fortæller, at året har været lidt specielt sammenlignet med tidligere år, fordi man blandt andet har kørt et nyt effektivt pakkeri ind på faciliteterne i Hjerm. Derudover har markedet også opført sig lidt anderledes.

”Det er ingen hemmelighed, at der har været en lille afmatning i år, og at vi har set et lille fald i markedet, så vi når ikke op på det antal, som vi nåede sidste år. Vi har mere travlt lige nu på grund af et fladere år hidtil, hvor efterspørgslen først er kommet lidt sent,” siger Stefan Harregaard, der sender rigtig mange af tarteletterne til discountbutikkerne og ud i foodservice-sektoren.

Grænser for dansk tarteletlyst

Sidste år producerede Humlum Brød i alt 54 millioner tarteletter, og selvom direktøren ikke helt regner med at komme derop, er planen lagt for det kommende sats.

"Omkring 15 pct. af vores omsætning går i dag til eksport, og det regner vi stærkt med vil stige i de kommende år. Det er noget, vi går efter, fordi der er grænser for, hvor mange tarteletter, vi kan spise i Danmark. Vi er nødt til at kigge andre steder hen, og vi har blandt andet været med på den store PLMA-messe (World of Private Label-messe) i Amsterdam de sidste tre år. På den messe har vi vores egen stand, og på den måde forsøger vi at få udbredt kendskabet til tarteletterne. Blandt andet har vi startet op med en kunde i Finland, hvor man ikke i forvejen kender tarteletter,” forklarer Stefan Harregaard om det fokusskifte, som fremadrettet skal sikre, at produktionen vil overstige sidste års rekord.

”Vi har en målsætning om igen at komme over sidste års store produktion, men fremtiden handler også om at udvikle vores dejprodukter. De plader, som vi i dag producerer til det danske marked, vil vi også gerne have bredere ud til andre lande. En dejplade kan bruges til rigtig mange ting, mens en tartelet kan være svær at sælge til nogen, som ikke kender konceptet, og at man skal fylde noget i. Så er det noget nemmere med en dejplade, der som produkt lettere kan stå alene,” tilføjer direktøren, som i dag sender produkter til Norge, Sverige og Rusland.

Tarteletten som convenience

Udover det stigende eksportfokus, arbejder man i Humlum Brød, som udskilte tarteletforretningen fra den oprindelige bagerforretning og oprettede aktieselskabet i 1998, også med at udvide danskernes opfattelse af tarteletter som en spise, der alene kan indtages i forbindelse med jul, påske og konfirmationer.

”I den yngre generation er der ikke mange, der koger en høne og bruger den som fyld i tarteletter. Vi skal i stedet forsøge at være del af markedet for hurtig mad, og det kan på sigt forhåbentligt være med til, at vi udjævner efterspørgslen efter tarteletter, så den ikke kun er der i forbindelse med højtiderne. Vi prøver at inspirere til, at man for eksempel også kan spise en tartelet med koldt fyld, og at man kan spise den som forret ved grillen, og på den måde inspirere til, at man også kan spise det i sommermånederne,” siger Stefan Harregaard, og tilføjer, at det i de senere år har været nemmere, at sælge den traditionelle spise;

”I løbet af de seneste tre-fire år er der kommet langt flere færdigretter, som man kan anvende sammen med tarteletter, og det har været med til også at booste salget i Danmark.”

Fremgang i mange år

Siden 2008 er både bruttofortjenesten og bundlinjen løftet hvert år, og Humlum Brød landede i 2013 et resultat på 5,8 mio. kr., hvilket er det bedste i virksomhedens 25 år lange historie. Bruttofortjenesten udgjorde 12,4 mio. kr.

”Vi blev ikke i ret høj grad ramt af finanskrisen, da den indtraf. Vi laver forholdsvis billig mad, og derfor kan man måske sige, at det var en positiv tid for os. Siden er der kommet meget fokus på, at det skal være let at lave mad, og vores mad hører under den nemme mad, hvor man nemt kan finde noget tilbehør i frysedisken,” forklarer Stefan Harregaard om udviklingen i virksomheden over de senere år. For fremtiden, er direktøren også positiv.

”Vi ser positivt på fremtiden, og vi vil gerne endnu tættere på kunderne. Det skal ske gennem udviklingen af nye produkter, og gennem udviklingen af blandt andet emballagen. Mange af vores tarteletter bliver solgt i discount, og det bliver mere og mere vigtigt, at vi leverer produkter, som kan ryge direkte ind på hylderne. Det stiller krav til vores produktion, som for en meget stor dels vedkommende er automatiseret. Skal vi lave om i emballagen, så kræver det omstillinger, som er mere omfattende, end hvis det var et stykke manuelt arbejde udført af en person, som nemmere kan ændre arbejdsgangen,” siger han.

Store ambitioner i nyt jysk innovationscenter

Stefan Harregaards far Henning Harregaard startede i 1988 produktionen af tarteletter ved siden af brødproduktion i bagerbutikken i Humlum.

I årene herefter voksede produktionen, og efter at have flyttet produktionen til industribageriet i Hjerm i 1997-1998 samt etableret aktieselskabet Humlum Brød A/S i 1998, solgte familien i 2009 halvdelen af virksomheden fra.

I dag ejes halvdelen af virksomheden af Kakes A/S, mens Harregaard Holding og S. Harregaard Holding hver besidder 25 pct. af aktieposterne. Kakes A/S ejes af Kenneth, Allan og Klaus Skov Eskilden, der alle tre er sønner af Erling Eskildsen, ejeren af en den store danske kagekoncern Givesco.

Mette Munk solgt til "de helt rigtige"

Fondsejet fødevarekoncern tredobler overskuddet

Kagekonges chipsproducent går frem for femte år i træk