IS-støtter: Vi skød Arla-ansat i Saudi-Arabien

En gruppe, der støtter den militante bevægelse Islamisk Stat, påstår i video, at dens medlemmer stod bag skyderi mod dansker i Saudi-Arabien. Arla bekræfter, at videoen omhandler skudepisoden.
Foto: Carsten Andreasen/POLFOTO/arkiv
Foto: Carsten Andreasen/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU & REDAKTIONEN

Tilhængere af Islamisk Stat påstår i video, at de stod bag skyderi mod dansker i Saudi-Arabien.

En gruppe tilhængere af den militante gruppe Islamisk Stat (IS) har offentliggjort en video, som ifølge gruppen selv viser dens medlemmer skyde mod en dansker i Saudi-Arabien. Det rapporterer Site, der overvåger militante gruppers gøren og laden på internettet, ifølge Reuters.

Optagelserne relaterer sig angiveligt til skyderiet mod en dansk Arla-ansat, som 22. november blev ramt i skulderen af skud i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh. Det skete, da han i bil forlod sin arbejdsplads. Danskeren blev efterfølgende opereret og blev meldt i bedring.

Arlas pressechef Theis Brøgger bekræfter overfor metroxpress, at videoen viser skudepisoden fra sidste måned.

"Det materiale, der er lagt frem her til aften, omhandler episoden 22. november, hvor en Arla-medarbejder blev ramt af skud," siger han til metroxpress.

Theis Brøgger fortæller samtidig, at virksomhedens sikkerhedsberedskab har været på højeste niveau siden skyderiet.

"Arla ser på denne situation med stor alvor. Det gjorde vi, før denne her video kom frem. og det gør vi fortsat nu. Vi kører lige nu med maksimale sikkerhedsforanstaltninger, så vi har skærpet sikkerheden så meget, vi kan," siger han til Ritzau.

Pressechefen vil ikke komme nærmere ind på, hvad de skærpede sikkerhedsforanstaltninger består af - netop af hensyn til sikkerheden for de ansatte. Men han fortæller, at Arla hjælper de lokale myndigheder, så godt de kan med at få opklaret sagen.

"Vi er i tæt dialog med dem, der efterforsker hos de saudiske myndigheder. Også via den danske ambassade. Det er en efterforskning, der bliver ledt af de saudiske myndigheder, og dem har vi stor tiltro til," siger Theis Brøgger.

Optaget fra en bil

Islamisk Stat opfordrede i november sine støtter i Saudi-Arabien til at angribe shiamuslimer, regeringsmedlemmer og vesterlændinge. Ligesom Danmark deltager Saudi-Arabien i en international koalition imod den ekstremistiske bevægelse, som har indtaget store dele af Irak og Syrien.

Motivet til skyderiet har hidtil været ukendt, og det er altså heller ikke endelig bekræftet, at IS-tilhængere stod bag.

Videoen er blevet offentliggjort af al-Battar Media Foundation og påstår at vise en operation udført af "Islamisk Stats støtter i de to hellige moskéers land" med henvisning til navnet, nogle islamister bruger om Saudi-Arabien.

Den er optaget fra en bil, som kører på en vej med skilte mod forskellige bydele i Riyadh. Her ser man en pistol blive affyret gennem et åbent vindue mod en hvid bil, der kører i samme retning.

Videoen indeholder også klip af taler fra lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, samt talsmanden Abu Mohammed al-Adnani, der opfordrer saudiarabere til "at dræbe og spytte" på borgere fra lande i Vesten, der er involveret i kampen mod IS.

Ministerium opfordrer firmaer til at skærpe sikkerhed i Saudi Arabien

Arla har forhøjet sikkerheden i Saudi-Arabien

Arla byder på egyptisk selskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter