FødevareWatch

Chr. Hansen vokser med 8 procent

Ingredienskoncernen Chr. Hansen har aflagt årsregnskab med omsætning på 756 mio. euro. Det seneste år har koncernens organisk vækst været 8 procent, men 4. kvartal skuffer.

Foto: Juan Hein / Ritzau Scanpix

Ingredienskoncernen Chr. Hansen venter en organisk omsætningsvækst på 7-9 pct. for regnskabsåret 2014/15 efter at det seneste årsregnskab netop er blevet aflagt.

2013/14-regnskabet afslørede en vækst på 8 pct., mens EBIT før særlige poster og nedskrivninger var EUR 205 mio. mod EUR 201 mio. i 2012/13. EBIT-marginen før særlige poster og nedskrivninger var 27,1 pct. mod 27,2 pct. i 2012/13. Lavere aktiveringsniveau af udviklingsomkostninger reducerede EBIT-marginen med 0,9 procentpoint, skriver selskabet i en regnskabsmeddelelse.

”Med en organisk vækst på 8 pct. og en EBIT-margin før særlige poster på 27,1 pct. leverede Chr. Hansen solide resultater i 2013/14. Cultures & Enzymes Division og Health & Nutrition Division udviste solid organisk vækst på hhv. 8 pct. og 15 pct., mens den organiske vækst i Natural Colors Division var 2 pct. ekskl. karminpriseffekt," siger adm. direktør Cees de Jong i en meddelelse.

"Vi gjorde gode fremskridt i implementeringen af vores strategi, Nature's No. 1, i 2013/14, og denne indsats vil fortsætte i 2014/15, hvor vi øger investeringerne i vores nye strategiske initiativer inden for biologisk plantebeskyttelse samt etablerer en dedikeret salgs- og applikationsorganisation i Natural Colors Division,” tilføjer han.

I 2014/15 forventes en organisk omsætningsvækst på 7-9 pct. og en EBIT-margin før særlige poster på over 26,5 pct.

4. kvartal alene skuffer

Chr. Hansen klarede sig lidt svagere end ventet i fjerde kvartal 2013/14, hvor omsætningen landede på 205,2 mio. euro, og resultat af primær drift (EBIT) udgjorde 56,7 mio. euro efter særlige poster.

Konsensus var ifølge SME Direkt, at omsætningen ville stige til 211 mio. euro fra 194 mio. euro, og at driftsresultatet ville falde til 57,3mio. euro fra 59,5 mio. euro i fjerde kvartal af 2012/13.

Den organiske vækst var i kvartalet på 8 pct. mod konsensus om en organisk vækst på 9,2 pct.

Dermed landede EBIT-marginen på 27,6 pct. mod 30,7 pct. i samme kvartal sidste regnskabsår og konsensus om 27,5 pct. EBIT før særlige poster var 61,7 mio. euro og EBIT-marginalen før særlige poster 30,0 pct. Konsensus var et EBIT før særlige poster på 61,5 mio. euro og en tilhørende driftsmarginal på 29,3 pct.

Resultatet før og efter skat blev på henholdsvis 53 og 38,3 mio. euro mod 55,8 og 51,5 mio. euro i fjerde kvartal af 2012/13. Ifølge SME Direkt var konsensus overskud på henholdsvis 52,3 og 38,9 mio. euro.

Investor: Uudnyttet investeringspotentiale i fødevarer

Farvestoffer vil sælge for 15 mia kr i 2020

Chr. Hansen kom i gang med big data for 1000 kroner

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier