Nu ruller Coop sin dyrevelfærds-strategi ud

Fra på fredag kan man finde frilandsgrise i Kvicklys kølediske. Det sker som et led i Coops indsats for bedre dansk madkultur. To andre initiativer er under forhandling og forventes annonceret i løbet af efteråret.
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix
AF LEA RYBERG KRUSE

Detailhandelsgigangten Coop sætter nu for alvor fart under koncernens strategi inden for dyrevelfærd.

Coop-kæden Irma har netop bebudet en udfasning af buræg fra hylderne, og på fredag lander de første frilandsgrise i Coop-kæden Kvicklys kølediske. Senere på året kommer flere produkter fra dyr med adgang til ude-arealer.

Det nye tiltag sker på baggrund af analyser fra Coop, der viser, at forbrugere ønsker mere dyrevelfærd samt, at de er villige til at betale lidt mere for varerne. Det skriver Coop i en pressemeddelelse til FødevareWatch.

”Vi ved, at for mange mennesker handler god mad også om god dyrevelfærd. Kød skal give en god smag i munden både i konkret og overført forstand. Coop vil gerne bidrage til at sikre bedre dyrevelfærd ved at tilbyde kunderne nye typer varer, der dyrevelfærdsmæssigt er noget mere ambitiøst end det konventionelle kød,” siger Esben Meier, der er kategorigruppechef for kød i Coop.

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

Coops nye frilandsgrise er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Grisene kommer fra virksomheden Friland, som er ejet af Danish Crown.

Sammenlignet med konventionelle grise er frilandsgrisenes forhold bedre på flere områder – først og fremmest bliver dyrene født i hytter på friland og har adgang til ude-arealer, men smågrisene har også en længere fravænning fra søerne, mere plads og krav på størrelse.

Coop er i øjeblikket i forhandlinger om flere frilandsprodukter og regner med at lancere yderligere to initiativer for at øge tilgængeligheden af frilandsvarer inden årets udgang.

”De danske forbrugere vil gerne have flere og bedre dyrevelfærds-alternativer, og det prøver vi at hjælpe dem med nu,” siger Esben Meier.

I august i år annoncerede Coop-kæden Irma, at kæden over det næste år vil udfase alle buræg i egne forarbejdede varer, og at kæden har langsigtede mål om at øge omsætningen af dyrevelfærdsprodukter såsom økologi og friland med 50 pct. på seks år.

Meny-direktør: Vi skal være flagskib på ferskvarer

Claus Meyer vil se langt flere danske detailaktører

Coop har flere esser i ærmet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter