Peter Beier Chokolade hæver priserne

Høje råvarepriser på kakao, mandler og marcipan får den danske chokoladeproducent til at hæve prisen.
Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
AF NIKLAS KRIGSLUND

Den høje kakaopris, der nærmer sig rekordniveau, får nu den danske producent Peter Beier Chokolade til at hæve prisen på sine produkter.

Det skriver Business.dk.

Hvor meget prisen kommer til at stige er endnu uvist, men virksomheden forventer at nå en afklaring i slutningen af denne uge.

Dermed følger Peter Beier Chokolade i kølvandet på de amerikanske chokoladeproducenter Hershey og Mars, der har hævet sine gennemsnitspriser med syv og otte procent i løbet af august.

"Vi kan ikke blive ved med at skrue ned på vores indtjening. Det kommer ikke bag på mig, at Mars har hævet priserne med otte procent, men så meget kan vi ikke hæve vores priser. Men det er sikkert, at vi kommer til at hæve priserne. Lige nu er vi ved at gennemgå vores sortiment. En af udfordringerne er de stigende råvarepriser. Når vi hæver vores priser, skal vi danske producenter lægge en chokoladeafgift på 25 kr. pr. kg. oven i og det er et stort problem i forhold til vores udenlandske konkurrenter," siger adm. direktør Peter Beier til avisen.

Virksomhedens indkøbspris på kakaobønner er steget med 30 pct. de sidste år, mens man også er presset af stigende priser på mandler og marcipan, der indgår i for eksempel marcipanbrød.

Peter Beier Chokolade havde et overskud på 1,2 mio. kr. sidste år og forventede at fortsætte opturen i 2014, men det har de stigende råvarepriser formentlig sat en stopper for nu, skriver Berlingske.

Chokoladekæde tror på opsving

Frostvejr kan sende Nutella-priser på himmelflugt

Mars udpeger ny chokoladechef

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter