Flere russiske problemer for McDonald’s

Antallet af McDonald’s-restauranter, som er blevet lukket af de russiske myndigheder er nu oppe på 12, og yderligere 100 er under inspektion.

Den amerikanske fastfood-gigant McDonald’s er løbet ind i store problemer på det russiske marked i den forgangne måned, hvor de russiske sundhedsmyndigheder har lukket flere af koncernens restauranter.

Den officielle årsag har været en risiko for sundhedsfare, men inspektionerne begyndte kort tid efter, at spændingerne mellem USA og Europa på den ene siden og Rusland på den anden for alvor tog til pga. situationen i Ukraine.

Nu skriver Bloomberg så, at de russiske myndigheder har lukket flere af den amerikanske kædes restauranter, så antallet af lukninger er oppe på 12 i alt. Samtidig er yderligere 100 restauranter under inspektion fra myndighederne, det oplyser koncernen selv ifølge erhvervsmediet.

Og selve lukningerne er tilsyneladende ikke det eneste problem for McDonald’s. De russiske forbrugere er nemlig blevet godt og grundigt trætte af McDonald’s og andre vestlige selskaber og er begyndt at vende sig mod disse.

”Hele denne situation med Ukraine og Krim har øget den anti-amerikanske stemning i samfundet. Når statsejede TV-stationer fortæller dig, at USA iscenesatte et kup i Ukraine og har planer om at gøre det samme i Rusland, så står folk sammen mod den fælles fjende,” siger Yulia Bushueva fra det russiske investeringsselskab Arbat Capital til Bloomberg.

De fleste russere er nu overbeviste om, at McDonald’s sælger sundhedsskadeligt mad, pga. restaurantlukningerne, som er blevet forklaret med en sundhedsrisiko, fortæller hun.

Russiske fødevaremyndigheder lukker femte McDonald's-restaurant

Ulykkerne hagler ned over McDonald's

McDonald's risikerer burger-forbud i Rusland

Rusland strammer import af fødevarer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu