Arla-topchef skal være formand for Pandora

Peder Tuborgh afløser Marcello Bottoli som bestyrelsesformand i smykkekoncernen, skriver virksomheden i en fondsbørsmeddelelse.
AF NIKLAS KRIGSLUND

Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods, skal være ny bestyrelsesformand i Pandora.

Smykkekoncernen skriver i en fondsbørsmeddelelse, at man planlægger et skifte i ledelsen, og at Peder Tuborgh i den forbindelse forslås som afsløser for bestyrelsesformand Marcello Bottoli.

Direktør Allan Leighton bliver desuden skiftet ud med Anders Colding Friis, der i dag er direktør i Scandinavian Tobacco Group.

"Et kontrolleret generationsskifte i topledelsen, på et tidspunkt hvor præstationerne og mulighederne aldrig har været større, har været en central målsætning for bestyrelsen. Jeg er tilfreds med resultatet og med at have været en aktiv del af dette projekt. Jeg ønsker Anders og Peder det bedste i deres nye roller i vores virksomhed," udtaler den afgående bestyrelsesformand Marcello Bottoli.

Axel-chef og næstformand i Pandoras bestyrelse, Christian Frigast, glæder sig over tilgangen af Peder Tuborgh, der forventes at blive udnævnt på et bestyrelsesmøde i oktober.

"Peder driver en af de mest succesfulde danske virksomheder, som er overalt i verden. Og der er ingen tvivl om, at det er en virksomhed, hvor man skal være rigtig dygtig for at tjene penge," siger Christian Frigast til Ritzau og fortsætter:

"Og så har han efter vores vurdering de rigtige menneskelige egenskaber til at sætte sig for bordenden i en bestyrelse."

Foruden sin stilling som adm. direktør i Arla er Peder Tuborgh desuden næstformand for Århus Universitet og medlem af bestyrelsen for Royal Greenland.

Ny direktør for Arla Danmark

Arla stopper milliardeksport til Rusland

Solopgang over fødevaresektoren

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter