Tican lukker fabrik med 160 ansatte

Ruslands stop for import af europæisk svinekød får nu mærkbare konsekvenser for den nordjyske slagterikoncern Tican. Selskabet har set sig nødsaget til at lukke nødlidende produktionsvirksomhed.
Foto: /Ritzau/Rasmus Baaner,
Foto: /Ritzau/Rasmus Baaner,

Ticans bestyrelse og ledelse har på et bestyrelsesmøde torsdag aften besluttet at indstille Fjerritslev-afdelingen til lukning.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Den primære årsag til beslutningen er den manglende adgang til det russiske marked. Tican udbener ca. 55.000 forender pr. uge på afdelingen, men siden Rusland lukkede for import af svinekød fra EU i slutningen af januar, har det vist sig umuligt at skabe en konkurrencedygtig produktion af de produkter, som Fjerritslev-afdelingen er specialiseret i. Samtidig er udsigterne til en genåbning af Rusland inden for rimelig tid meget dystre.

Afdelingen i Fjerritslev beskæftiger ca. 160 medarbejdere, og der indledes nu en 3 ugers periode, hvor der gennemføres en dialog mellem virksomhed og medarbejdere om mulige løsninger for evt. at undgå en lukning.

”Medarbejderne og ledelsen i Fjerritslev har kæmpet i årevis for at bevare virksomheden som et aktiv i koncernen. Det har i perioder været svært, og andre virksomheder har for længst nedlagt eller udflaget udbening af forender til lavtlønsområder. Vi må nu også erkende, at vi ikke på det foreliggende grundlag kan skabe rentabilitet i aktiviteten. Vi har forsøgt at vende hver en sten og udvist tålmodighed, men vi ser desværre ingen muligheder for at skabe en rentabel produktion i Fjerritslev. Det er en meget tung beslutning at indstille afdelingen til lukning – men desværre nødvendigt”, udtaler adm. direktør Ove Thejls.

Tican: Ingen fyringsrunder her

Slagteriarbejdere skyder på vækstplan

Detailkæder satser på velfærdsgrisen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter