FødevareWatch

Detailkæder satser på velfærdsgrisen

Rema 1000 og Dansk Supermarked gør sig sammen med Danish Crown tanker om produktion og salg af en velfærdsgris.

Dansk Supermarked og Rema 1000 brainstormer sammen med Danish Crown på, hvordan produktion og distribution af en velfærdgris kan foregå.

Det skriver Berlingske.

De to kæders næsten ens mærkevarer Den Go’e Gris og Antonious er blevet solgt i en årrække, og nu er tiden altså kommet til at løfte kvaliteten i dyrevelfærden.

”Når danske forbrugere står i butikkerne og skal vælge et produkt, er prisforskellen på konventionelt kød og økologisk kød rigtig stor. Der er ikke ret mange forbrugere, der har råd til eller vil købe økologisk. Min kæphest er, at vi i fremtiden skal ramme nogle priser på produkterne, som alle forbrugere har råd til at købe. Det handler om at få gjort noget for dyrevelfærden, så det batter noget. Vi må  få volumen på salget så det ikke blot ender med nogle nicheprodukter, som ingen ønsker at købe. Det er vores budskab til Danish Crown,” siger Anders René Jensen, marketing- og ansvarlighedschef i Rema 1000 til avisen.

Svinene, der bruges til Den Go’e Gris og Antonius, har pt. lidt bedre forhold end det konventionelle svin. Nu drøfter de to kæder hver for sig med Danish Crown, hvordan man kan løfte velfærden yderligere.

Overvejelserne kommer kort tid efter, at Coop afviste at sælge den såkaldte velfærdsgris under henvisning til, at dyrevelfærden i velfærdsgrisen ikke er høj nok.

En endelig aftale mellem detailkæderne og slagteriet er ikke på plads.

Tican: Ingen fyringsrunder her

Coop dropper velfærdsgrisen

Fælles baltisk front mod svinepest

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier