Ministerkritik preller af på detailgiganter

Coop og Dansk Supermarked vil ikke fjerne de søde sager fra kasserne, selvom placeringen kritiseres af Dan Jørgensen. "Vi er en virksomhed, så det handler om at tjene penge," lyder det fra Dansk Supermarked.
Foto: Michael Hansen
Foto: Michael Hansen

I dagens Politiken revser fødevareminister Dan Jørgensen (S) de danske supermarkeder for at have usund mad ved kasserne og tilbudsaviserne fyldt med søde sager.

Men hos landets største detailkoncerner, Coop og Dansk Supermarked, har man ikke tænkt sig at ændre noget trods kritikken.

"Jeg synes, det er et kraftigt angreb, og det er ikke noget, vi kan nikke til på nogen måde. Vi er ikke altid lige begejstret for at være reguleringsværktøj for ministerens ambitioner. Vi er jo en erhvervsvirksomhed, og vores opgave her i livet er at være dagligvarehandel for alle danskere. Det ikke er vores opgave, at være løftet pegefinger overfor danskerne," siger Helene Regnell, CSR-chef hos Dansk Supermarked til Politiken.

Hun tilføjer, at "vi er en erhvervsvirksomhed, så det handler om at tjene penge".

Heller ikke hos Coop kommer de søde sager til at blive fjernet fra kasserne, hvor kunderne bruger længst tid, fordi de står og venter.

"Det har ikke nogen gang på jorden at konkurrere om at sælge mindre varer. Det, som kan ændre noget, er, at vi skaber en konkurrence om at fremme de sunde varer," siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen til TV2.

Ø: Lavere moms på sunde og økologiske varer

Dan Jørgensen angriber detailhandlen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter