Forskere udvikler allergivenlige peanuts

Amerikanske forskere har fundet frem til en metode, der stort set kan fjerne forekomsten af allergifremkaldende stoffer i peanuts. De allergivenlige peanuts kan potentielt bruges i en lang række fødevarer og kan dermed komme de millioner af mennesker, der er allergiske overfor nødden, til gode.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Der kan snart være nyt håb på vej til de millioner af mennesker verden over, der er allergiske overfor peanuts.

En gruppe forskere fra North Carolina Agriculture and Technical State University har ifølge Reuters opfundet og taget patent på en metode, hvorigennem man kan reducere såkaldte allergener i peanuts med op til 98 pct. Allergener er de stoffer, som kan frembringe allergiske reaktioner i folk.

Processen foregår ved, at de afskallede og ristede peanuts nedsænkes i en væske af enzymer, og derved mindsker man forekomsten af allergenerne Ara h 1 og Ara h 2. Forskerne har været i stand til at nedbringe forekomsten af det førstnævnte allergen til et niveau, hvor det slet ikke kan registreres, mens man har nedbragt forekomsten af sidstnævnte med 98 pct., skriver mediet.

Som den ægte vare

De behandlede peanuts er ikke genmodificerede og de ligner og smager som almindelige peanuts. Ifølge forskerne kan de allergivenlige peanuts potentielt blive brugt i en lang række fødevareprodukter.

”Behandlede peanuts kan bruges som hele peanuts, i små stykker eller som mel, hvilket kan gøre fødevarer med peanuts meget sikrere for de mange mennesker, der er allergiske,” siger hovedforsker på projektet, Jianmei Yu, ifølge Reuters i en meddelelse.

Det amerikanske universitet har allerede indgået en licensaftale med det canadiske selskab Xemerge, der har specialiseret sig i at kommercialisere nye teknologier indenfor fødevare- og landbrugsområdet. Forskerne har dog endnu ikke noget overblik over, hvornår folk kan forvente at se de allergivenlige nødder i butikkerne.

Langt fra markedet

Først skal man have godkendt teknologien af de amerikanske fødevare- og medicinmyndigheder, FDA, og herefter skal man sælge den til producenter eller forarbejdere, som måske igen skal videresælge til en tredjepart, der skal bruge de specielle peanuts i sine produkter.

Der er omkring 4 millioner mennesker, der lider af peanut-allergi i USA. Det anslås, at 5-6 pct. af verdens børn lider af en eller anden form for fødevareallergi, mens tallet er 3-4 pct. af de voksne verdensborgere. De mest almindelige fødevareallergier er komælk, æg, sojabønner, fisk, skaldyr, hvede, nødder fra træer og peanuts.

Guldregn over forskeridéer - med forretningspotentiale

InnovationsFonden satser stort på fødevarer

Iværksættere lader folk blande deres egen mysli

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter