Asien skal sikre væksten i M&S

Den britiske detailkæde Marks & Spencer vil supplere et svagt hjemmemarked med nye butiksåbninger i den japanske hovedstad Tokyo. Ligesom man også overvejer at gå ind i Australien, Taiwan og Vietnam.

Den britiske detailkoncern Marks & Spencer Group vil åbne nye butikker i Japans hovedstad Tokyo som en del af en bredere strategi om at vækste forretningen i Asien. Det afslører koncernens ansvarlige for driften i Asien, Bruce Findlay overfor nyhedsbureauet Bloomberg.

”Japan er altid på vores radar. Jeg tager derover senere på året for at kigge på konkrete lokaliteter og muligheder. Vi tror på, at det bliver en øjeblikkelig succes på fødevareområdet,” siger Bruce Findlay.

Han overtog ansvaret for Marks & Spencers asiatiske forretning i september sidste år, og har tidligere været på lønningslisten hos tøjproducenter og –forhandlere som Calvin Klein, Tommy Hilfiger og Gap. M&S fokuserer udover dagligvarer også på salg af tøj i sine butikker. Denne del står for ca. 40 pct. af omsætningen, mens fødevarer sikrer ca. halvdelen af salget.

Asiatisk strategi

Detailkoncernens topchef, Marc Bolland, har tidligere udtalt, at Asien er blandt de vigtigste regioner for M&S i forsøget på at vokse på trods af et stagnerende hjemmemarked.

Virksomheden har annonceret planer om at åbne 250 internationale butikker over de næste tre år, og den plan skal kaste 30 nye butikker af sig i Asien allerede i år. 15 af disse skal ligge i mindre byer i Indien. Koncernen har på nuværende tidspunkt mere end 140 butikker i Asien i lande som Kina, Hongkong, Indien, Singapore, Sydkorea og Thailand.

Marks & Spencer planlægger global ekspansion

Og Bruce Findlay sætter overfor Bloomberg også navn på et par andre lande i Asien og Stillehavsregionen, hvor man i en ikke alt for fjern fremtid kan få mulighed for at handle i Marks & Spencers butikker. Han siger således, at koncernen overvejer at gå ind i både Australien, Taiwan og Vietnam.

I den senest registrerede 12-måneders periode hentede M&S 11 pct. af omsætningen udenfor Storbritannien. I det seneste finansår øgede man den asiatiske omsætning med 16 pct., og det forventer Bruce Findlay at overgå i indeværende år.

Fødevarer sikrer bundlinjen i britisk detailkoncern

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter