Dansk biavl tvunget i knæ

Dansk biavl risikerer at høre fortiden til inden længe. Lave honningpriser og dårlig økonomi fælder erhvervets vækstgrundlag.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Biavl kan snart være historie i Danmark.  De lave honningpriser på specielt økologisk honning koblet med en dårlig økonomi er mere end erhvervet kan tåle i Danmark.

Siden 2009 er der forsvundet 20.000 danske bifamilier, og der er nu 150.000 tilbage indenfor de danske grænser. Det skriver dr.dk.

Årsagen til det store svind i antallet af bifamilier skal findes i udenlandsk konkurrence.

”Vi får for lidt for vores honning, og sådan har det været i flere år,” siger Kurt Holbæk, en af Sjællands største erhvervsbiavlere, til mediet.

Manglen på bier får nu landmænd på Lolland og Falster til at hente tyske biavlere til landet for at bestøve kløvermarkerne.

Ifølge Nordeuropas største honningcentral, Jacobsen A/S, er salget af dansk honning faldet med 20 pct. fra 2012 til 2013.

Mild vinter gavner landbrug og biavl

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Foto: Gregers Tycho

Joe & The Juice er sat til salg