Mars mærket af færre impulsindkøb

Den nordiske afdeling i en af verdens største konfektureproducenter mærker konsekvenserne af, at forbrugerne i mindre grad handler chokolade i supermarkedskøen.
Foto: Martin Meissner/AP
Foto: Martin Meissner/AP

På trods af en chokolade-omsætning på 217,5 mio. kr. kan Mars-koncernens datterselskab i Danmark, Norge, Sverige og Finland ikke være helt tilfredse med det netop aflagte årsregnskab for 2013.

Samlet faldt Mars Danmarks omsætning med 2,4 pct. i 2013, fra 477 mio. kr. i 2012 til 475 mio. kr. i 2013, og særligt var det aktiviteterne i dyrefoder-divisionen samt i chokolade-divisionen, som gik tilbage.

Fødevare-divisionen holder sig på niveau med de foregående år. Ifølge regnskabsmeddelelsen skyldes det blandt andet overtagelsen af Miracoli-brandet, som Mars købte fra Kraft i 2012.

Det samlede resultat gik frem fra 36 mio. kr. til 41 mio. i 2013.

Færre købere i køen

Trods en lille fremgang på 2 mio. kr. i omsætningen inden for chokolade, fremhæves området som påvirket af to vigtige faktorer:

"Salget af chokolade blev påvirket af den store nedgang i impulskøb og likviditetsvanskeligheder hos en enkelt stor kunde. Hensættelserne til tab på debitorer har været tilstrækkelige til at dække risikoen for, at denne kunde skulle gå konkurs," hedder det i regnskabsmeddelelsen fra Mars Danmark.

Hvem den problematiske kunde har været, fremgår ikke af meddelelsen.

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Medarbejderstaben er i Mars Danmark gået frem fra 110 til 112 i det forgangne år, men i regnskabet er lønomkostningerne i det forgangne år faldet fra 82,6 mio. kr. til 74,7 mio. kr.

FødevareWatch har forgæves forsøgt at indhente yderligere kommentarer fra Mars Danmark i forhold til regnskabets detaljer, men virksomhedens kommunikationsafdeling har indtil videre afstået fra muligheden for at kommentere.

Mars Danmark er et datterselskab af den privatejede multinationale amerikanske virksomhed Mars Incorporated, som med 65.000 medarbejdere i 370 afdelinger i 68 forskellige lande er blandt verdens helt store virksomheder inden for chokolade, fødevarer og dyremad. Koncernen omsætter årligt for 28 mia. dollar.

I Danmark beskæftiger medarbejderne på det fællesnordiske kontor sig med brands som M&M's, Snickers, Mars, Twix og Milky Way. Indenfor fødevarer har Mars brands som Uncle Bens, Dolmio og Miracoli, og i dyrefoder ejer man blandt Pedigree og Whiskas.

De rigeste folk i føde- og drikkevareindustrien

WHO: Så lidt sukker bør du spise

Forældre: Børn bør få sukker frem for andre sødemidler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter