Supermarkedskæde udnævner ny direktør
37-årige Jesper Due kan nu skrive adm. direktør på visitkortet. Han har siden januar været konstitueret direktør i den familieejede supermarkedskæde Løvbjerg, men nu er jobbet blevet permanent.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Jesper Due har en fortid i Føtex, men blev i oktober 2013 ansat som salgs- og marketingsdirektør i Løvbjerg. Sidst i januar blev han konstitueret direktør, da tidl. direktør Frank R. Andersen fratrådte.
"Siden stillingen blev ledig i januar har vi nøje vurderet, hvad der er det rigtige for Løvbjerg. Og vi er sikre på, at Jesper er den rette mand til også fremover at stå i spidsen," siger bestyrelsesformand i Løvbjerg, Erik Schou, til Horsens Folkeblad.
Løvbjerg, der har 16 butikker i Jylland og på Fyn, omsatte i det forgangne år for 1,046 mia. kr., hvilket næsten er lig omsætningen på 1,049 mia. kr. i 2012. Resultatet på bundlinjen er reduceret til et minus på 5,5 mio. kr. fra et minus på 7,1 mio. kr. i 2012.
"Resultatet i 2012 taget i betragtning er vi glade for den lille forbedring, som vi trods alt kan notere i et svært marked. Når det så er sagt, så havde vi da håbet, at vi kunne levere et positivt resultat for året," sagde Jesper Due til FødevareWatch i forbindelse med regnskabet.
Løvbjerg-familien har tidligere været dansk partner i supermarkedskæden Rema 1000. Frem til 2003 ejede Løvbjerg 50 pct. Rema 1000.
Løvbjerg tager et sidste år i rødt
Relaterede artikler:
Løvbjerg tager et sidste år i rødt
For abonnenter
Derfor erobrer private mærker hyldeplads
For abonnenter
Mindre rod og flere varer skal lokke folk i Fakta
For abonnenter