Uhrenholt rykker atter i plus efter magre år

Handelskoncernen Uhrenholt har netop aflagt et årsregnskab, der viser millionoverskud på kistebunden. Dermed har koncernen vendt udviklingen efter tre år med røde tal på bundlinjen.
Foto: PR
Foto: PR

Efter en kostbar omstrukturering er den familieejede virksomhed F. Uhrenholt Holding A/S atter i plus.

Det netop aflagte koncernregnskab for 2013 viser en omsætning på 3,6 mia. kr. og et resultat for året på 8,5 mio. kr.

I de sidste tre år har holdingselskabet, der producerer og handler med bl.a. kød, fisk, mejeriprodukter og frosne grøntsager, måttet fremvise millionunderskud - sidste år på knap 32 mio. kr. -  og det nye regnskab er dermed et solidt skridt på vejen tilbage til fortidens storhed.

Ledelsen betegner da også regnskabet som tilfredsstillende.

"Det forgange år har været præget af store stigninger i råvarepriser og mangel på tilgang af produkter. Det er på trods heraf lykkedes for koncernen at realisere de opstillede forventninger for året. Resultatet for koncernen er herudover påvirket af fluktuerende valutakurser, hvor især den russiske rubel har medført kurstab i indeværende regnskabsår," skriver ledelsen i regnskabet.

Omsætningen på 3,6 mia. kr. er faldet en halv milliard siden sidste år, hvor den landede på 4,1 mia. kr. Selskabet har i 2013-regnskabet en egenkapital på 135,4 mio. kr.  og en overskudsgrad på 0,8 pct.

Søn har overtaget

Den gamle fynske virksomhed drives i dag af adm. direktør Sune Uhrenholt og hans bror Uffe - sønner af grundlæggeren Frank Uhrenholt. Virksomheden startede som en ren tradingforretning og havde stor succes med foretagendet.

I 2007 overtog Sune Uhrenholt posten som direktør fra sin far. I samråd lagde familien planer om at ændre hele virksomhedens struktur for at fremtidssikre den. Det har blandt andet indebåret at flytte mere end halvdelen af virksomhedens over 600 ansatte til udlandet. I dag sidder halvdelen f.eks. i Moskva.

Dertil kommer, at virksomheden har bevæget sig væk fra at være en ren tradingvirksomhed, da familien ikke troede på forretningsmodellens holdbarhed. Netop som den globale økonomiske krise satte ind, begyndte omstruktureringen således.

I et nyligt interview med FødevareWatch tog Sune Uhrentholt forholdvist let på den verserende politiske krise mellem Vesten og Vladimir Putins indflydelse på forretningen, men selskabet er trods sin markante fremgang altså ikke gået uberørt forbi krisen.

Et utal af aktiviteter

F. Uhrenholt Holding A/S dækker over en myriade af mindre selskaber. Hovedmotoren er Uhrenholt A/S, som har aktiviteter på stort set alle kontinenter og i lande så forskellige som Uganda, Sverige og Dubai.

Under holdingselskabet finder man også hele 44 mindre handelsselskaber og Uhrenholt Foods Distribution ApS, som har aktiviteter i Rusland og på Cypern.

Uhrenholt Seafood lander et plus

Uhrenholt vil tilbage i forreste række

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter