Russisk svinestop giver billigere bacon

Det bliver snart billigere at købe flæskesteg og svinekoteletter.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
FRA EPN.DK

For godt en måned siden stoppede Rusland nemlig for importen af svin fra EU, og det slår nu igennem på priserne på svinekød i Syd- og Sønderjylland, skriver DR Syd.

Priserne er faldet med omkring 10 procent, og mens det sætter svineproducenterne under et hårdt pres, så kan det hurtigt komme forbrugerne til gode, siger Troels Schmidt, der er analytiker hos firmaet Agrocura Finans & Råvarer, der rådgiver landbrugsvirksomheder.

"Importstoppet medfører, at man kan se frem til lidt billigere koteletter, end man ellers ville. Så man kan jo tale om, at den enes død er den andens brød," siger han til DR Syd.

Selvom man vil mærke et prisfald på nakkefilet og bacon, så er det mere usikkert, hvor stort et fald det bliver, siger Troels Schmidt.

"Det er svært at vurdere, for man må tage højde for detailhandlen, men et par kroner på flæskestegen er ikke utænkeligt, og så vil vi se nogle flere slagtilbud på svinekød," siger han.

Kilde: DR Syd

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår