Udskiftning i toppen af dansk Mondelez-forretning

Det sker både på formandsposten og i direktørstolen, hvor Helle Birgitte Torp Pedersen overtager.
Helle Birgitte Torp Pedersen bliver formand og direktør i Mondelez’ danske forretning. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Helle Birgitte Torp Pedersen bliver formand og direktør i Mondelez’ danske forretning. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er ny kvinde for bordenden og i spidsen for den amerikanske konfekturekæmpe Mondelez’ danske forretning. 

Således overtager Helle Birgitte Torp Pedersen ifølge en cvr-opdatering både formandspost og direktørstol fra Hans Peter Aandstad, der kun fik lidt over et år på posten. 

Formands- og direktørudskiftningen kommer i kølvandet på, at Mondelez Danmark for en måned siden afleverede endnu et millionoverskud - og tilmed et, der var markant større end året forinden. 

I alt stod der på bundlinjen 45,9 mio. kr. i 2023, mens der i 2022 til sammenligning stod 9,9 mio. kr. Omsætningen faldt dog til 724 mio. kr. fra 809 mio. kr. året forinden.

I regnskabet blev fremgangen på bundlinjen forklaret med frasalget af Mondelezs tyggegummiforretning, som i året bidrog med at salgsprovenu på 42 mio. kr. 

Mondelez står i Danmark bag mærker som Daim, Oreo og Marabou. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter