Arla Foods og Mondelez lancerer chokolademælk med populært brand

Milka-chokolademælk kan skabe brandgenkendelse og forbrugerloyalitet, lyder det fra Arla Foods, som lancerer chokolademælken i samarbejde med Mondelez International. 
Arla Foods er gået sammen med Mondelez International om en Milka-chokolademælk. | Foto: Pr Arla
Arla Foods er gået sammen med Mondelez International om en Milka-chokolademælk. | Foto: Pr Arla

Arla Foods udvider sin portefølje med en chokolademælk i samarbejde med den globale konfekturekæmpe Mondelez International, som blandt andet står bag den populære chokoladebar Milka.

I første omgang lanceres chokolademælken i Tyskland, Østrig og Polen, hvor Milka er en af de førende aktører inden for chokolade, skriver Arla Foods i en pressemeddelelse.

Produktet ventes lanceret i juni 2024 og vil blive produceret på Arlas mejeri i Esbjerg. 

Brandet Milka kan skabe brandgenkendelse og forbrugerloyalitet som kombineret med Arlas viden inden for mejeriinnovation og kvalitet kan sikre vækst i chokolademælk-kategorien, mener Arla Foods i pressemeddelelsen.

”Jeg er meget begejstret for at indgå et langsigtet strategisk partnerskab med Mondelez International og bringe velsmagende og eftertragtede produkter til vores forbrugere. Milka er et elsket mærke, og jeg ved, at vi har produktions-, kommercielle og marketingmæssige kompetencer til at tage det til næste niveau, hvorfor vores ambition er klar: Vi ønsker at opnå første- eller andenpladsen på vores lanceringmarkeder”, siger Patrik Hansson, vicepræsident og marketingschef hos Arla Foods.

Videre skriver Arla Foods i pressemeddelelsen, at der allerede er etableret succesfulde licenspartnerskaber inden for kategorier som is, kager og bagværk. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter