Dansk Industri: Prisudsving kan ramme andre fødevarer

Dansk Industri opfordrer producenter til at forberede på, at mangel på råvarer og udsving i pris kan ramme mange flere ingredienser i fremtiden.
Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, forudser, at producenter kan få udfordringer med mangel på råvarer og prisudsving. | Foto: Sif Meincke/Dansk Industri
Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, forudser, at producenter kan få udfordringer med mangel på råvarer og prisudsving. | Foto: Sif Meincke/Dansk Industri

Flere og flere producenter risikerer at stå i situationer, hvor der er mangel på råvarer og prisudsving. 

Det fortæller branchedirektør Leif Nielsen i DI Fødevarer til mediet Erhvervplus

Her henviser han til prisen på olivenolie, som gennem flere år har været på himmelflugt, og de aktuelle rekordhøje på priser på kakao, som sætter daglige rekorder. 

Ifølge mediet er olivenolie steget med 28 pct. i pris fra juli 2023 til februar 2024, og FødevareWatch har de seneste uger dækket prisudviklingen i kakao, hvor et ton nu koster over 10.000 dollars, ca. 70.000 danske kroner, som er en stigning på over 250 pct. over det seneste år. 

Begge produkters prisudvikling skyldes overordnet fejl i høstudbyttet, usædvanligt vejr med tørke samt hedebølge, store mængder regn eller sygdomme i planterne. 

”Der kommer derfor et pres på naturressourcerne, når vi samtidig får større dyrkningsusikkerhed, fordi det globale vejr bliver voldsommere. Derfor er der flere og flere varer, der rammer ind i en større risiko for, at der opstår periodiske mangelsituationer og dermed større prisudsving, som følger med, og som vi for eksempel ser med chokolade,” siger Leif Nielsen til Erhvervplus. 

En udfordring er også, at råvarerne er svære at erstatte med andre, fortæller branchedirektøren og opfordrer til, at producenter forbereder sig på at være mere agile, og at producenter skal være opmærksomme på, at udsvingene i pris kan ramme mange flere ingredienser i fremtiden. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter