Hvis den grønne omstilling skal ske billigst muligt for den gennemsnitlige dansker, bør regeringen vælge den dyreste afgift på 750 kroner per ton drivhusgas fra landbruget. 

Det siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, professor på Københavns Universitet.

”Det udbreder afgiften fra industrien til landbruget og giver et ensartet incitament til at reducere CO2-udledningen i store del af økonomien, og det er den måde, man får de billigste reduktioner på,” siger han.

”På den måde når vi 2030-målet billigst muligt for gennemsnitsdanskeren.”

Onsdag har ekspertgruppen bag den grønne skattereform præsenteret tre modeller, de anbefaler som en ny CO2-afgift på landbruget.

Den højeste er på 750 kroner per ton drivhusgas, den næste er på 375 kroner, og den billigste er på 125 kroner.

Her er de tre modeller for CO2-afgift på landbruget

Mens de to billigste modeller vil belaste landbruget mindst, vil de give resten af samfundet en større regning.

”De vil betyde, at regningen for gennemsnitsdanskeren stiger, for der er ikke så mange billige reduktioner i landbruget, og gennemsnitsregningen bliver større, fordi man giver tilskud til dyrere teknologiløsninger,” siger Lars Gårn Hansen.

Den dyre model på 750 kroner er derfor mest i tråd med det, vismændene fra Det Økonomiske Råd har anbefalet.

Er en risiko

Hos Klimarådet kan man se fordele ved både den højeste og næsthøjeste afgiftsmodel. Formand Peter Møllgaard er ”mindst begejstret” for den laveste på 125 kroner.

Det skyldes blandt andet, at den i højere grad baserer sig på teknologiske løsninger frem for en produktionsnedgang i landbruget.

”Jeg kan være bekymret for, om den tredje model med kun 125 kroner per ton vil være nok til, at landbruget når i mål, fordi det baserer sig så meget på teknologier som pyrolyse,” siger Peter Møllgaard.

”Ekspertudvalget siger også, at der kan være risici ved det.”

Det centrale for Klimarådet er, at klimamålene nås, og det kan sandsynligvis ske ved de to dyreste modeller, siger Peter Møllgaard.

Det er dog også et spørgsmål om, hvilke politiske prioriteter der vægter tungest.

”Model 1 (750 kroner, red.) er den, der er mest omkostningseffektiv for samfundet og leverer de største reduktioner. Men den tager ikke så meget hensyn til andre aspekter som sammenhængskraften og erhvervslivets konkurrenceevne,” siger Peter Møllgaard.

Det gør den anden model med et niveau på 375 kroner, fordi den rummer et bundfradrag.

”Derfor er det en politisk afvejning.”