Spørgsmålet om, hvor fremtidens CO2-reduktioner kommer til at ramme hårdest, og hvem skal betale den højeste pris, bliver omdrejningspunktet for de politiske forhandlinger i kølvandet på ekspertgruppes anbefalinger.

Det såkaldte Svarer-udvalg, med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen, har udarbejdet rapporten, der kommer med tre modeller for at reducere CO2-udledningerne fra primært landbruget, som politikerne skal føre ud i livet.

Kort efter præsentationen af de tre modeller, som har været længe ventet og debatteret indgående de seneste år, reagerer brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer samt en række andre organisationer på udmeldingerne.

Hos Landbrugets organisation fokuserer man på, at modellerne stiller mange krav til både erhvervet og politikerne fremover.

”Ekspertgruppen har været på en vanskelig, for ikke at sige umulig, opgave. Når man sammenholder Svarer-rapporten med regeringsgrundlaget, er det soleklart, at der stadig udestår et meget stort politisk arbejde,” udtaler formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard. 

Han mener, at anbefalingerne langtfra harmonerer med regeringens egne politiske målsætninger.

”Behandlingen og diskussionen af de enkelte modeller og elementer hører til i treparten, men jeg tror, det er åbenlyst for de fleste, at en høj, ensartet afgift ikke er forenelig med regeringsgrundlaget. En sådan afgift, som pålægges selv de mest klimaeffektive landmænd, vil være i modstrid med ambitionen om at sikre arbejdspladser, konkurrenceevne og grøn omstilling af vores stærke danske fødevareproduktion,” udtaler Søren Søndergaard. 

Her er de tre modeller for CO2-afgift på landbruget

Vigtig omstilling

Rapporten skal nu behandles i regeringens grønne trepart, hvor Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening indgår. Concito indgår i forhandlingerne som videnspart. 

Hos Danmarks Naturfredningsforening understreger man vigtigheden af at få gjort noget ved udledningerne hurtigt, og derfor ses anbefalingerne som et godt værktøj.

”Selvom landbruget udgør en forsvindende lille del af beskæftigelsen og samfundsøkonomien, er hvervet med længder det mest klimaforurenende erhverv i Danmark og tegner sig for 90 pct. af den menneskeskabte kvælstofforurening af vores vandmiljø. Ekspertrapporten understreger netop, hvor stor en opgave vi har foran os med at få omstillet landbruget,” udtaler præsident Maria Reumert Gjerding og anbefaler klart en af de foreslåede modeller.

”Vores klare indtryk er, at ekspertudvalgets model 1 på 750 kr. pr ton – som i øvrigt følger afgiftsniveauet for industrien – giver den mest sikre omstillingsgevinst, leverer mest på vandmiljøet og er klart den billigste for skatteyderne og samfundet,” udtaler hun.

Mere bureaukrati

I en melding fra Økologisk Landsforening savner man vigtige elementer i ekspertgruppens anbefalinger, hvor man kritiserer tilgangen til området.

”Økologisk Landsforening har fremlagt en afgiftsmodel, der kan sikre, at vi løser flere kriser samtidig. At vi tager højde for både klima, natur i agerlandet og dyrevelfærd. Et bæredygtigt landbrug står på flere ben, og det bør en afgift afspejle. Derfor ærgrer vi os over, at Svarer-udvalget har lagt en anbefaling frem, der helt misser den pointe. Der er lagt op til en siloløsning, hvor man i stedet burde tænke helhed,” udtaler landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening.

”Desuden er vi kritiske overfor, at man ikke peger på, at afgiften kan bygges ind i EU’s landbrugsstøtte. Det er et erklæret mål for denne som for tidligere regeringer at nedbringe bureaukratiet, så det vil være en fordel for alle at bruge et eksisterende system fremfor at rulle endnu et bureaukratisk system ud,” udtaler hun.

DI peger på vigtigheden af at få forhandlet en model på plads, som ikke sender fødevareproduktionen ud af Danmark, hvilket en ”meget høj afgift risikerer” at medføre, ifølge brancheorganisationen.

”Vi skal have de grønneste produkter i verden, og det tror jeg sagtens, vi kan få med en fornuftigt afgiftsstruktur, der skaber incitament til grøn omstilling uden at flytte produktion til udlandet. For os er det vigtigt, at vi ligesom i industriens grønne skattereform ikke smider klimaregningen i nabolandenes baghaver. For så har vi på ingen måde hjulpet klimaet,” udtaler Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.

Nervøse landmænd

Hos fagorganisationen Dansk Metal støtter man op om behovet for at tage hårdt fat om landbrugets udledninger, for at det ikke rammer mange andre.

”Hvis landbruget ikke leverer eller får lov til at slippe for billigt, så skal man være klar over, at så kommer alle andre sektorer til at skulle betale en ekstra pris, hvis Danmark skal reducere sit CO2-udslip med 70 procent i 2030. Det vil være helt uacceptabelt. Og det vil desuden få voldsomme konsekvenser for vores miljø i Danmark og for klimaet,” udtaler Dansk Metals formand Claus Jensen.

Netop det store fokus på at få landbruget til at levere de nødvendige klimareduktioner giver ifølge Søren Søndergaard anledning til ”forståelig bekymring blandt medlemmerne”, lyder det i meddelelsen fra Landbrug & Fødevarer.

”Jeg forstår udmærket, at mine landsmandskolleger bliver ganske nervøse, når de læser rapporten. Det samme gælder vores virksomheder. Det handler om vores indtægts- og investeringsmuligheder. Hele vores fremtid. Derfor er det vigtigt at understrege, at rapporten er et fagligt indspark til en politisk proces,” udtaler formanden.