Radikale vil give gratis skolemad for at styrke ressourcesvage børn

Det vil hjælpe ressourcesvage børn og give børnefamilier mere tid, hvis skolemaden er gratis, mener Radikale.
”Vi ved, at særligt socialt udsatte børn får bedre læringsevne, og man får bygget et fællesskab med sund, grøn mad,” siger politisk leder, Martin Lidegaard. | Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken.
”Vi ved, at særligt socialt udsatte børn får bedre læringsevne, og man får bygget et fællesskab med sund, grøn mad,” siger politisk leder, Martin Lidegaard. | Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken.
AF RITZAU

De Radikale vil indføre gratis skolemad til alle børn i Folkeskolen.

Det skal sikre, at også børn fra ressourcesvage familier får en sund frokost.

Det fremhæver Martin Lidegaard, politisk leder i Radikale.

”Vi ved, at særligt socialt udsatte børn får bedre læringsevne, og man får bygget et fællesskab med sund, grøn mad,” siger han.

Ligeledes vil en ordning med gratis mad på skolerne frigive tid til børnefamilier, hvor tiden er knap.

”Vi ved, at tid er en mangelvare hos de tidspressede børnefamilier, og det her kan give en halv time ekstra, man kan bruge på familien. Det tror vi, er godt givet ud,” siger Martin Lidegaard.

Sverige og Finland har gode erfaringer med skolemad, mener Martin Lidegaard, men der skal også indsamles dansk læring, før forslaget rulles helt ud.

Partiet foreslår, at en skolemadsordning i første omgang afprøves i fem til ti kommuner for at se, hvordan det bedst kan bredes ud.

Det kan eksempelvis være, om måltidet skal være fælles for hele skolen, om det skal ske i den enkelte klasse, og om børnene selv skal hjælpe til eller ej.

Hvis forslaget indfases fuldt over hele landet, vil det koste mellem to og 3,3 milliarder kroner årligt, hvilket er blevet regnet ud i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Partiet vil sikre de penge ved at bruge af det økonomiske råderum.

Selv om de fleste børnefamilier har ressourcer til at lave en ordentlig madpakke, bør ordningen gælde alle børn.

”Vi ved, at det er en af de store sociale markører, hvordan madpakken ser ud,” siger Martin Lidegaard.

Derfor er det bevidst, at det skal gælde alle, også selv om det fratager familier muligheden for selv at tilrettelægge barnets madpakke.

”Nogen vil sige, om det ikke også er en daglig kærlighedserklæring til barnet med egne værdier i, men der er mange børn, der ikke får det, og som samfund har vi også interesse i at overgive de værdier til alle,” siger Martin Lidegaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter