Partier opfordrer kongehuset til at stille grønne krav til nye hofleverandører

Kongehuset tygger i øjeblikket på, hvordan en fremtidig ordning for kongelige hofleverandører skal se ud.
”Vi har et kongepar, der gerne vil være grønt, og som vil bekæmpe klimaforandringerne. Derfor synes jeg, de skal indføre nogle grønne kriterier for, hvem der kan få mærkatet kongelig hofleverandør,” lyder det fra Samira Nawa, finansordfører for Radikale Venstre. | Foto: Jens Dresling
”Vi har et kongepar, der gerne vil være grønt, og som vil bekæmpe klimaforandringerne. Derfor synes jeg, de skal indføre nogle grønne kriterier for, hvem der kan få mærkatet kongelig hofleverandør,” lyder det fra Samira Nawa, finansordfører for Radikale Venstre. | Foto: Jens Dresling

Kong Frederik vil sætte grønne aftryk som regent, og flere partier opfordrer nu kongehuset til at tænke den programerklæring ind i en ny ordning for kongelige hofleverandører, skriver DR.

”Vi har et kongepar, der gerne vil være grønt, og som vil bekæmpe klimaforandringerne. Derfor synes jeg, de skal indføre nogle grønne kriterier for, hvem der kan få mærkatet kongelig hofleverandør,” siger Samira Nawa, finansordfører for Radikale Venstre, til mediet.

Hun bakkes op af Alternativets kulturordfører, Sascha Faxe, hvis overordnede skepsis mod selve ordningen formildes ved en grøn udvælgelsesproces. Omvendt mener Danmarksdemokraternes kulturordfører, Søren Espersen, ikke, der er brug for ændringer, mens Benny Engelbrecht, der er finansordfører for regeringspartiet Socialdemokratiet, ikke vil blande sig i, hvordan kongehuset vælger sine hofleverandører. 

DI Fødevarer: ”Man skal ikke underkende værdien af monarkiet på eksportmarkedet”

Alle aftaler om kongelige hofleverandører blev opsagt i forbindelse med tronskiftet midt i januar, og der har efterfølgende blandt andet været debat omkring, hvorvidt alkoholproducenter kan bære titlen, eller om de skal udfases, ligesom tobaksproducenter blev for 15 år siden.

Kongehuset oplyser til DR, at der senere vil blive taget stilling til den fremtidig ordning for kongelige hofleverandører. 

(Denne artikel er bragt af FødevareWatchs søstermedie, DetailWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter