Mens to tidligere chefer på Carlsbergs russiske Baltika-bryggerier, der blev tvangsovertaget af den russiske stat tilbage i sommeren, er blevet fængslet, har virksomhedsovertagelsen for den franske mejerigigant Danone været anderledes fredelig. I hvert fald ind til nu, skriver Berlingske.
Danones russiske datterselskab blev i sommers - samtidig med Carlsberg - overtaget af den russiske stat, og mejerigigantens datterselskab er nu under ledelse af personer med tråde til den tjetjenske præsident, Ramzan Kadyrov, der ikke har det bedste ry.
Nyt navn til Danones russiske divisioner
Alligevel har man i internationale medier kunne læse, at den nye, tjetjenske ledelse opfører sig det, som Financial Times ifølge Berlingske beskriver som ”rimelig professionelt.”
Flere tilskriver det blandt andet, at Danone topchefen, Antoine de Saint-Affrique, ikke er kendt for at være en med store armbevægelser, ligesom han har erfaring med Rusland og Østeuropa fra tidligere i sin karriere.
Danone, der blandt andet producerer yoghurtprodukter og Evian-flaskevand, har været i Rusland siden 1990’erne og er den største mejeriproducent i landet. I alt har den franske mejerikæmpe afskrevet for næsten en milliard euro i den russiske del af forretningen oven på påbegyndelsen af krigen i Ukraine. Selskabet håber ifølge Financial Times fortsat på at kunne sælge sit russiske datterselskab trods den russiske stats overtagelse.