Fond satser millioner: Håber på sneboldeffekt på plantefronten

Der skal udvikles bedre plantebaserede produkter, og selskaberne skal hjælpes ind på markedet. Ny investering skal ”skubbe på udviklingen,” fortæller adm. direktør i Industriens Fond.
Der skal sættes mange flere plantebaserede produkter og projekter i søen, siger adm. direktør Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond, der netop har støttet Turbo Plant-projektet med 20 mio. kr. | Foto: Pr / Industriens Fond
Der skal sættes mange flere plantebaserede produkter og projekter i søen, siger adm. direktør Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond, der netop har støttet Turbo Plant-projektet med 20 mio. kr. | Foto: Pr / Industriens Fond

Den ventede raketfart for de plantebaserede fødevarer er nærmere blevet et forkølet heksehyl. Men retningen er rigtig og der skal bare skubbes endnu mere på.

Sådan lyder det fra Industriens Fond i kølvandet på fondens udmelding om at smide 20 mio. kr. i projektet Turbo Plant for nyligt.

I Turbo Plant-projektet hjælper man selskaber med at udvikle og finde markeder til de plantebaserede fødevarer. For markedet skal nok komme - ikke mindst når politiske tiltag som Plantefonden slår mere igennem, lyder det fra fondens adm. direktør, Thomas Hofman-Bang.

”Der har været et langt tilløb på det plantebaserede fødevarefelt, men nu begynder der at komme lidt handling bag, ikke mindst politisk. Derfor mener vi, at timingen er rigtig nu – hvor segmentet har trådt deres barnesko,” siger han. 

Planteprojekt med kartoffelmelfabrik bag får millioner fra fond

Thomas Hofman-Bang understreger fondens rolle med at understøtte erhvervslivets tiltag og sætte ind på områder, hvor man kan skubbe til tingene. Og Danmarks historiske position på fødevareområdet gør det helt naturligt at satse på et af de områder af fødevarefeltet, hvor også klimaregnskabet spiller en stor rolle.

”Vi ser en bevægelse nu og håber med dette tiltag at kunne skubbe på for at accelerere udviklingen. Det handler om at sætte initiativer i gang, som kan gøre, at danske virksomheder kommer foran og hjælpe med at udvikle dem og sikre deres adgang til markedet,” siger Thomas Hofman-Bang.

Skal skubbe på udviklingen

Han anerkender, at det plantebaserede marked endnu er meget lille og svært at skabe volumen indenfor, og på spørgsmålet om hvor meget 20 mio. kr. egentlig batter, peger han på de små dryp i stedet for den større syndflod.

”Pengene kan gøre en forskel til at sætte gang i en bevægelse – og vi skal starte et sted – her kan vi være fødselshjælper og skubbe på ting, der ellers ikke vil ske. Nu kan vi spille en rolle, og så skal markedet sidenhen nok trække det videre, som vi så det med økologien,” lyder det fra fondsdirektøren.

Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

Turbo Plant-projektet er forankret omkring Food Innovation House i Vejle, hvor man tilbyder hjælp til en række plantebaserede indsatser, herunder at ”få hjælp til strategi, kapital-tjek, eksport og ikke mindst matchmaking, hvor Turbo Plant hjælper med at finde de kunder og samarbejdspartnere, der skal til for at flytte virksomheden til næste niveau,” lyder det.

Bag det toårige projekt står foruden Industriens Fond også en række partnere som Mærkevareleverandørerne, Culinary Institute by Vejle Erhverv, Kombination, Efiko, Heco et al, Food & Bio Cluster, Dansk Vegetarisk Forening, Food from Denmark, og Bio aus Denmark.

Skal flytte fødderne

I Thomas Hofman-Bangs optik skal mange flere selskaber hjælpes igang på dette område og få skabt flere succesoplevelser med at udvikle og sælge plantebaseret mad og drikke.

”Projektet skal sikre en skræddersyet indsats, hvor vi gerne skal hjælpe 140 virksomheder med udvikling og styrke dem i værdikæden. Samtidig er det målsætningen at opbygge en værdikæde med 300 virksomheder indenfor det plantebaserede fødevareområde,” siger han.

Industriens Fond uddeler hvert år op mod 250 mio. kr. og har samlet set aktiver for omkring 5 mia. kr. Støtten går til brede dele af hjørnerne i dansk erhvervsliv og går til ”projekter, der styrker dansk erhvervslivs konkurrenceevne.”

Hvorfor netop penge fra fonden kan gøre en forskel, peger fondsdirektøren blandt andet på hastigheden i projekterne. Her kan man beslutte at sætte ind, se effekten og beslutte at gå videre senere hen - uden at skulle igennem en større politisk indsats eller bureaukrati undervejs.

”Vi har en agilitet, fordi vi ikke er underlagt det politiske system og kan holde det meget virksomhedsnært. Der er brug for nogle projekter, som man kan vise frem og andre kan lære af. Så kan man forhåbentlig få snebolden til at rulle,” siger Thomas Hofman-Bang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter