Mondelez skruer op for forventningerne

Baggrunden er blandt andet volumenvækst og stigende priser trods faldende inflation på nogle markeder.
Foto: Steven Senne/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Steven Senne/AP/Ritzau Scanpix

Selv om inflationen i flere lande er begyndt at falde, bliver den amerikanske konfekturekæmpe Mondelez ved med at hæve priserne - noget, der nu fører til, at selskabet hæver forventningerne til væksten i 2023.

I alt er forventningen til den organiske vækst i Mondelez blevet hævet med tre procentpoint, skriver mediet JustFood

Det er dog ikke udelukkende prisstigninger, der bidrager til væksten, men også volumen/mixet, der ifølge mediet er steget med 3,8 pct. i tredje kvartal og 2,4 pct. for det samlede år indtil nu. 

Det skyldes blandt andet rygvind fra salget af produkter fra det mexicanske konfekturebrand Ricolino samt energibarmærket Clif Bar, begge brands som Mondelez i 2022 erhvervede. 

Selv om Mondelez nu forventer en organisk vækst på 14-15 pct. mod 12 pct. før, tages der dog stadig forbehold, og prognoserne skal, skriver selskabet i en meddelelse ”ses i kontekst af en større end normalt volatilitet som resultat af geopolitisk usikkerhed.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter