Økonomer: Der er plads til lønstigninger i stærke danske virksomheder
Danske medarbejdere står til lønstigninger som følge af nye overenskomster. Men ifølge økonomer er produktiviteten vokset nok, til at lønnen kan stige yderligere i industrien uden at skade den danske konkurrenceevne på trods af det største lønhop siden 2007.
Det skriver Børsen.
Siden andet kvartal sidste år er de udenlandske lønninger steget mere end de danske, hvilket har givet danske industrivirksomheder en konkurrencefordel. Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, steg danskernes løn andet kvartal med 3,4 pct., mens lønnen i udlandet steg 5,4 pct.
Lønninger kan komme til at påvirke prisudvikling spår DI
I tiden efter finanskrisen affødte det bekymringer om Danmarks konkurrenceevne, at de danske lønstigninger var noget højere end i udlandet. Ifølge Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, er det dog ikke en bekymring, der fylder længere. Han vurderer endda, at der er plads til, at lønnen kan stige yderligere.
”Vi kunne godt tillade os det. Vi har i en årrække haft højere produktivitetsstigning, end de har haft i udlandet, og det bidrager til, at man kan have højere lønstigninger end i udlandet,” siger Erik Bjørsted ifølge Børsen.
Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri, venter heller ikke, at virksomhedernes konkurrenceevne bliver udfordret. Philipp Schröder, der er professor ved Aarhus Universitet, peger også på, at danske lønninger principielt kunne stige mere, da han vurderer, at den danske industri vil forblive konkurrencedygtig, fordi produktiviteten fortsat er høj, skriver avisen.
Relaterede artikler:
Lønninger kan komme til at påvirke prisudvikling spår DI
For abonnenter