Alm Brand Group indgår partnerskab med Alchemist-projekt

Rasmus Munk, topkok ved Restaurant Alchemist, får forsikringskoncernen med som partner i Junkfood-koncept. 
Alm. Brand Groups administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen (tv) i køkkenet i Kødbyen på Vesterbro i København sammen med JunkFoods køkkenchef Philip Eistrup Davidsen. | Foto: Pr/alm Brand Group
Alm. Brand Groups administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen (tv) i køkkenet i Kødbyen på Vesterbro i København sammen med JunkFoods køkkenchef Philip Eistrup Davidsen. | Foto: Pr/alm Brand Group

Alm Brand Group og Junkfood, der uddeler mad til hjemløse, har indgået nyt partnerskab med henblik på blandt andet at afsøge mulighederne for at gøre konceptet landsdækkende. 

Det skriver Alm Brand Group i en pressemeddelelse, hvor forsikringskoncernens adm. direktør Rasmus Werner Nielsen udtaler: 

”Det er svært at få øje på et bedre formål end at række ud til nogle af samfundets udsatte borgere og sørge for, at de får et af de mest basale behov opfyldt - nemlig et ordentligt måltid mad.” 

Junkfood blev i 2020 stiftet af Michelin-kokken Rasmus Munk og finansmanden Lars Seier Christensen. Projektet har indtil nu været drevet af donationer fra en række fonde, virksomheder og organisationer, men, hedder det i pressemeddelelsen, det har været svært at samle nok til at kunne imødekomme de hjemløses behov. 

Derfor vil Junkfood fremadrettet fokusere mere på flerårige partnerskaber med større danske virksomheder - herunder Alm Brand Group. 

”Med aftalen er Alm Brand Group med til at skabe det afsæt, som - forhåbentligt sammen med andre nye samarbejdspartnere - sætter os i stand til at opruste indsatsen med at forebygge frem for at symptombehandle, når det gælder gadens folk,” udtaler Jeanette Koustrup Duus, der er daglig leder i Junkfood. 

Videre hedder det fra Alm Brand Groups adm. direktør, Rasmus Werner Nielsen: 

”Som et af de største forsikringsselskaber herhjemme, tager vi helt naturligt et samfundsansvar, og Junkfoods koncept taler samtidig direkte ind i vores værdier og ind i et af vores vigtigste formål som forsikringsselskab - nemlig at forebygge.”

Han fortsætter: 

”Når gadens folk får et ordentligt måltid mad, løser vi ikke alle problemer for dem. Det er vi godt klar over. Men vi er med til at sikre en af de af de væsentligste livsfornødenheder, der fremmer sundheden og skaber fundament for og overskud til, at man kan komme videre med sit liv. Vi har den allerstørste respekt for det initiativ og den indsats, folkene bag Junkfood har ydet, og vi er stolte af at kunne give vores besyv med.”

Alm Brand Group stiller med det treårige, økonomiske partnerskab også frivillig arbejdskraft til rådighed. Det sker ved, at forsikringskoncernens medarbejdere får mulighed for at bruge en dag om året på frivilligt arbejde - herunder i Junkfoods køkkener. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter