Målt på antal kyllinger, blev 2022 et særdeles godt år for de langsomtvoksende kyllinger, der bliver udklækket i regi af datterselskabet Danhatch Special. 

Afsætning af økologiske og langsomt voksende daggamle kyllinger udgjorde i året 3,8 mio. styk — 3,3 mio. mere end i 2021.

Men under overfladen ser udviklingen lidt anderledes ud, og udviklingen er stagneret siden krigen i Ukraine brød ud i starten af 2022, fortæller koncerndirektør i Danhatch, Lasse Olesen. 

”Det er en meget kraftig opbremsning, som vi har set i hele Europa,” siger han.

Stor usikkerhed og inflation har gjort forbrugerne mere prisbevidste og præget valget mellem de langsomtvoksende kyllinger og hurtigere voksende udgaver. I en tid med buldrende inflation, er forbrugerne mindre tilbøjelige til at betale ekstra for de kyllinger, der har haft et lidt længere liv, og derfor skal produktionen nu omstilles igen, så der bliver færre kyllinger. 

”Det er svært at dreje på produktionen lige så hurtigt, som der bliver drejet ude i kølediskene, men det vi ser hen over 2022 er, at produktionen er bremset op, og der kommer væsentligt færre langsomtvoksende kyllinger,” siger Lasse Olesen. 

Beslutningen om igen at nedjustere hænger ene og alene sammen med efterspørgslen, for vi befinder os for tiden i et marked, hvor størstedelen af forbrugerne ønsker langsomtvoksende kyllinger, men ikke er villige til at betale for dem. 

”Slagterierne og detailhandlen har gennem de senere år fulgt forbrugernes udtrykte ønske om flere langsomt voksende kyllinger i kølediskene, men de samme forbrugere har efterfølgende valgt de billigste produkter i køledisken, så derfor tilpasses produktionen nu i den retning,” siger Lasse Olesen.

Nedtur for premium-segmentet

Også de økologiske mælke- og svineproducenter har mærket konsekvenser af en radikalt ændret efterspørgsel hos forbrugerne. 

”Forbrugerne bliver sgu nødt til at bakke op. Ellers ender det i sidste ende med en Irma, hvor forbrugerne sidder på bagkant og er sure. Det gælder om at bakke op om produktionen af økologi i Danmark,” lød det i starten af juni fra Danish Crowns topchef, Jais Valeur, oven på præsentation af skuffende salgstal fra slagterikoncernens øko-division Friland. 

På kyllinge-markedet har Danhatchs konkurrent Danpo også taget drastiske skridt for at imødekomme ændrede forbrugsmønstre ved igen at skrue op for produktionen af turbokyllingen Ross-308, som virksomheden ellers har ambitioner om at udfase på sigt.

”Det gule prismærke trækker mere end nogensinde, og det betyder, at der er et voksende behov for den hurtigtvoksende kyllingevariant. Derfor tilpasser vi tempoet i taktstokken i forhold til at nå vores ambition,” sagde han i februar. 

Hos Danhatch er man dog fortrøstningsfuld og tror på, at tendensen nok skal vende igen. 

”På et eller andet tidspunkt kommer de langsomtvoksende kyllinger tilbage igen, stille og roligt, og når efterspørgslen er der, så skal vi nok levere,” siger Lasse Olesen. 

Foruden Danish Agro og DLG, har godsejer Bendt Wedell også en del af ejerskabet i Danhatch Special. Lensgreven, der også er økologisk kyllingeproducent, købte sig ind i 2021 og ejer i dag mellem en tredjedel og halvdelen af Danhatch Special ifølge cvr.

Selskabet kom ud af 2022 med en bruttofortjeneste på 7,7 mio. kr. og et resultat på 2,4 mio. kr. 

(Denne artikel er leveret af FødevareWatch’ søstermedie AgriWatch)