Chr Hansen hæver forventningerne til den organiske vækst

Ingrediensselskabet slår på flere punkter analytikernes bud i regnskabet for andet kvartal, hvor blandt andet toplinjen i kulturdivisionen voksede mere end ventet. 
Foto: Pr/ chr hansen
Foto: Pr/ chr hansen
AF MARKETWIRE

Chr. Hansen kom en del bedre end ventet igennem andet kvartal af det skæve regnskabsår 2022/23 målt på både den organiske vækst og toplinjen.

Omsætningen i kvartalet landede på 337,8 mio. euro, og overskuddet af primær drift, EBIT, før særlige poster lød på 91,1 mio. euro, fremgår det af regnskabet torsdag morgen.

Her var på forhånd ventet en omsætning på 329 mio. euro og et driftsresultat før særlige poster på 86 mio. euro ifølge konsensusestimater indsamlet af Chr. Hansen blandt op til 14 analytikere.

I samme periode året før var omsætningen på 303,6 mio. euro, og der var et overskud på driften før særlige poster på 84,1 mio. euro.

Den organiske vækst var i andet kvartal på 11 pct. mod ventet 6,5 pct. og en organisk vækst i kvartalet sidste år på 14 pct.

EBIT-marginen før særlige poster landede på 27 pct., og her havde analytikerne sat næsen op efter en margin på 26,2 pct.

EBIT-marginen endte på 27,7 pct. for perioden for et år siden.

Bundlinjen endte i andet kvartal på 58,7 mio. kr., hvor analytikerne havde ventet et overskud på 62 mio. euro mod 58,5 mio. euro i samme kvartal 2021/22.

Novozymes-formand: Ja til fusion er en historisk dag

Chr. Hansen opjusterer oven på andet kvartal forventningerne til regnskabsåret 2022/23 og ser nu en organisk vækst i omsætningen på 8-11 pct. Forventningerne var tidligere en vækst på 7-10 pct.

Også forventninger til de frie pengestrømme hæves til 180-220 mio. euro mod før 170-210 mio. euro.

Chr. Hansen fastholder en EBIT-margin før særlige poster på mellem 26 pct. og 27 pct.

Toplinjen i kulturdivisionen voksede mere end ventet

Chr. Hansens største division, Food Cultures & Enzymes, opnåede i andet kvartal af 2022/23 en omsætning på 204,1 mio. euro og et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 58,0 mio. euro.

Divisionen, som blandt andet sælger enzymer og kulturer til mejeriindustrien, klarede sig dermed marginalt bedre end ventet, da analytikerne ifølge estimater indsamlet af Chr. Hansen havde regnet med en omsætning på 200 mio. euro og et driftsresultat på 58 mio. euro.

Omsætningen i Food Cultures & Enzymes voksede dermed fra 182 mio. euro i samme kvartal sidste regnskabsår, hvor divisionens driftsoverskud lød på 51 mio. euro.

EBIT-marginen i kulturdivisionen endte i kvartalet på 28,4 pct. Der var ventet en overskudsgrad på 28,8 pct. blandt analytikerne. I samme periode for et år siden var overskudsgraden på 28,0 pct.

Divisionens organiske vækst var på 12 pct. i kvartalet mod forventningen om 8,4 pct. og en organisk vækst på 7 pct. i andet kvartal 2021/22.

Fusion på vej

Det er det sidste regnskab for andet kvartal, som Chr. Hansen kommer til at offentliggøre. En fusion med Novozymes blev nemlig meddelt den 12. december sidste år - med Novozymes som køber.

Købet var tilrettelagt til mindste detalje og godkendt af bestyrelserne i begge selskaber, da det blev offentliggjort.

Tidshorisonten på sammenlægningen er fjerde kvartal i år eller første kvartal næste år, da myndighederne skal godkende opkøbet, for Novozymes bliver en meget stor spiller på markedet sammen med Chr. Hansen i det nye selskab.

De amerikanske myndigheder har godkendt fusionen - og det samme har aktionærerne i de to selskaber på ekstraordinære generalforsamlinger. Udestående er myndighedernes godkendelser i EU, Brasilien, Tyrkiet, Sydkorea og Kina.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter