NNF indgår overenskomst med Danske Slagtermestre

Natten til onsdag nåede de to parter et forlig om blandt andet lavere anciennitet for løn under sygdom.
Foto: Nnf / Pr
Foto: Nnf / Pr

Forhandler repræsenterende Fødvareforbundet NNF Anette Sønderby Larsen og forhandler for Danske Slagtermestre Leif Wilson har skrevet under på ny overenskomst.

Det skriver NNF i en pressemeddelelse.

I den nye aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager får NNF’s medlemmer blandt andet bedre løn, højere fritvalgsordning og flere ugers barsel- og forældreorlov med fuld løn. Forhandler Anette Sønderby Larsen hæfter sig særligt ved, at medarbejderne har fået sænket anciennitetskravet for løn under sygdom fra 8 til 6 måneder.

Næstformand i NNF Jim Jensen takker modparten Danske Slagtermestre (DSM) for forløbet:

”Det er helt naturligt, at lønmodtager og arbejdsgiver møder op til forhandlinger med vidt forskellige interesser, men det her forløb viser, at hvis begge parter er opsat på at indgå en aftale, så finder man også løsninger på de forskelle, der er,” konstaterer han i pressemeddelelsen.

Forliget vil indenfor kort tid blive præsenteret for medlemmerne af Fødevareforbundet NNF og sendt til afstemning. Overenskomsterne med DSM indgår ikke i pulje med andre overenskomster, og vil blive afstemt alene.

Punkter i den nye overenskomst

  • Lønstigning: Timelønnen for højes med 6,00 kr. pr. 1. april 2023 og 5,75 kr. pr. 1. april 2024

    Timelønnen til voksenelever og oplæringslønnen forhøjes ligeledes med 6,00 kr. + 5,75 kr.
    Lønnen til ungarbejdere og elever reguleres med 3,5 % (som minimum) 1. april 2023 og 1. april 2024.

  • Genetillæg: Genetillæg, herunder skiftehold, weekendtillæg, forskudttidstillæg stiger med 4,5 % pr. 1. april 2023, og 3,5 % pr. 1. april 2024.

  • Fritvalgsordning: Fritvalgsordning hæves med 2 % til 11,90 % pr. 1. april 2024.

  • Ændret pensionsindbetaling: Pr. 1. juli 2023 ændres indbetalingen til pension, så arbejdsgiverens indbetaling stiger med 2 % til 10 %, og medarbejderens indbetaling sænkes samtidig med 2 % til 2 %.

  • Barsel/orlov: Far/medmor får øremærket yderligere to ugers orlov med løn, og forældrene har herudover fået yderligere to ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem. Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet.

  • Løn under sygdom: Anciennitetskravet sænkes med to måneder fra otte til seks måneder.

  • Tryghedsaftalen: Tryghedsaftale udvides til også at gælde medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der bliver opsagt på grund af sygdom.

  • Styrkelse af tillidsrepræsentanten: Tillidsrepræsentanten får mulighed for at mødes med nyansatte medarbejdere i arbejdstiden.

  • Uddannelsesambassadør: Virksomheden kan udpege en uddannelsesambassadør, der bl.a. skal understøtte medarbejdersnes uddannelsesaktiviteter. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter