Ukraines eksport af korn i de første 17 dage i oktober var næsten på niveau med samme periode sidste år.
Det skriver Reuters.
Korneksporten når næsten samme niveau på trods af, at flere havne stadig er lukkede efter Ruslands invasion.
Ifølge det ukrainske landbrugsministeriums data har Ukraine indtil videre eksporteret 2,12 mio. ton korn, primært majs og hvede i oktober. For de første 17 dage i oktober 2021 var det 2,17 mio tons.
Ukraine har indtil videre eksporteret for samlet 10,8 mio. tons korn i 2022/2023-sæsonen, der går fra juli til juni. I samme periode i 2021/2022 eksporterede Ukraine for 16,5 mio. tons.
I juli mæglede FN og Tyrkiet sig frem til en aftale mellem Ukraine og Rusland, der sikrede, at skibe med korn fra Ukraine og Rusland kunne sejle ud fra Sortehavet og nå ud på verdensmarkedet trods krigen i Ukraine.
(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie, AgriWatch.)
Stor hvedenation skruer atter ned for eksporten
Kornpriser presses op i højeste niveau i tre måneder: Krigsfrygt præger
Iværksættere bag restprodukt fra bryggerier lander millioninvestering