Britisk chokoladeproducent svinder ind efter nedjustering

Virksomheden vil nedskalere investeringer i USA og Japan for at koncentrere sig mere på hjemmemarkedet Storbritannien.
Foto: Soeren Stache/AP/Ritzau Scanpix.
Foto: Soeren Stache/AP/Ritzau Scanpix.
AF MARKETWIRE

Den britiske chokoladeprodukt Hotel Chocolat styrtdykker i tirsdagens handel, efter at selskabet har advaret om aftagende overskud næste år og en nedskalering af selskabets internationale vækstambitioner.

Det får chokoladeaktien til at smelte med intet mindre end 47,9 pct. til 120,25 pence på børsen i London. Dermed nærmer aktien sig kursen ved Hotel Chocolats børsnotering på 112,5 pence per aktie, skriver Bloomberg News.

Hotel Chocolat har tirsdag oplyst, at investeringer i udlandet, heriblandt USA og Japan, vil blive nedskaleret til fordel for udvidelse på hjemmebanen i Storbritannien, hvor der er et ”betydeligt større” marked end tidligere antaget.

”Vi venter en midlertidig lavere salgsvækst og driftsmargin i regnskabsåret 2023, imens vi gennemfører vores justeringer,” siger topchef Angus Thirlwell i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Analytikere fra Peel Hunt har efterfølgende smagt på chocolatierens prognose.

”Markedet vil næppe tage nedjusteringen og nedskaleringen pænt,” skriver analytikerne Jonathan Pritchard og John Stevensen i en analyse.

Analytikerne venter også ”alvorlige” kortsigtede omkostningsudfordringer i Storbritannien og har som følge deraf skåret i overskudsestimaterne for regnskabsårene 2023 og 2024.

Flødebolle-favorit får bedste bundlinje i årevis

Chokoladekæmpe løfter den danske forretning

Kanonår for chokoladeselskab selv om butikkerne var gennem nedlukning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter