Schulstad-chef udpeger medarbejderne som afgørende for succes

NYTTIGE NEDTURE: Brødkæmpen Schulstad er blevet ramt af krisen på flere fronter, men det har også åbnet øjnene for interne værdier og skubbet hårdt til grøn omstilling.
"Vi har trukket på vores virksomhedskultur og lært, at nøglen til at handle hurtigt er korte beslutningsveje - og det har givet os en bedre modstandskraft over for udefrakommende kriser," siger adm. direktør Pernille Bang-Löwgren fra Schulstad. | Foto: Gregers Tycho/ERH
"Vi har trukket på vores virksomhedskultur og lært, at nøglen til at handle hurtigt er korte beslutningsveje - og det har givet os en bedre modstandskraft over for udefrakommende kriser," siger adm. direktør Pernille Bang-Löwgren fra Schulstad. | Foto: Gregers Tycho/ERH

Udfordringerne har de seneste to år stået i kø for selskaber i den danske fødevarebranche - først med coronapandemien og nu med krigen i Ukraine og priser på himmelflugt.

Men med kriser følger også muligheder.

FødevareWatch har derfor spurgt en række aktører fra den danske fødevarebranche, hvad de har lært af krisen, og hvad de tager med sig videre.

I dag taler vi med Pernille Bang-Löwgren, adm. direktør i Schulstad.

Hvad er det vigtigste, I har lært af de seneste år med først corona og senere krigen i Ukraine?

”De sidste år har været et vink med en vognstang om, at vi som virksomhed skal kunne håndtere kriser. Vi har – som det meste af samfundet – vist en stor omstillingsparathed, og de sidste år har styrket os i, hvor vigtigt det er, at vi er i stand til lynhurtigt at tilpasse os og navigere i en ny virkelighed,” siger Pernille Bang-Löwgren.

Hun peger på, at hele Schulstad-organisationen er rykket tættere sammen, hvilket også har været nødvendigt for at klare skærene.

”Vi har erfaret, at kortere beslutningskæder og de-centrerede beslutninger er nøglen til agilitet. Den beslutningskraft går hånd i hånd med en stor grad af tillid, og det har været helt essentielt, at tillid blev cementeret som en gennemsyrende faktor i vores virksomhed,” siger hun og forklarer, hvordan brødselskabets ansatte har flyttet sig gennem krisen.

”Som fødevarevirksomhed har vi oplevet, at alle medarbejdergrupper har følt et ekstra ansvar for at sikre forsyningen af brød til den danske befolkning. I særdeleshed har vores overenskomstansatte produktions- og logistik medarbejdere og deres nærmeste ledere hver især haft et stort ansvar. De har udvist stor fleksibilitet, og de har ydet en ekstraordinær indsats,” beskriver Pernille Bang-Löwgren.

Øget hastighed på grøn omstilling

Kan I se nogle muligheder i den nuværende krise?

”Krisen i Ukraine kommer nok til at accelerere villigheden, hastigheden og omstillingsparatheden i den grønne omstilling. De stigende priser på f.eks. råvare- og energi har givet os yderligere incitamenter til at sætte endnu mere fart på den grønne omstilling,” siger Pernille Bang-Löwgren..

Schulstad-chefen giver her et par konkrete eksempler på, hvordan selskabet omstiller sig og er nødt til at omstille sig.

”Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan omstille vores produktion til el for på sigt at gøre os uafhængige af naturgas. Det er nu blevet muligt for os at bruge elovne i stedet for gasovne – det vidste vi også inden krisen. Som udgangspunkt er det en lang proces og en meget stor investering, men krisen skubber i rigtig retning på beslutninger og villighed.”

Nye måder at samarbejde på

Har det tvunget jer til at tænke anderledes ift. kunder, leverandører, logistik, råvarer – og måske endda på en måde, der har gavnet jeres forretning?

”Helt overordnet er vi kommet langt tættere på vores kunder og leverandører efter de sidste års kriser. Det har givet os en langt større forståelse af vores kunders behov, og både vores kunder og vores leverandører har udvist stor opfindsomhed sammen med os for at løse vores fælles udfordringer,” siger Pernille Bang-Löwgren..

Med først et hastigt stigende prisniveau ovenpå pandemien og siden både øget prispres og forsyningsusikkerhed er råvarer helt naturligt rykket på agendaen i toppen af brødselskabet.

”Et andet område, vi har måtte gentænke, er indkøb af vores råvarer. Vi bager brød med mel fra danske og svenske marker, men et af vores allerstørste produkter er solsikkerugbrød. Det er faktisk det mest solgte rugbrødsprodukt i Danmark,” siger Pernille Bang-Löwgren, der beskriver hvordan krigen direkte påvirker indkøbene..

”Ukraine og Rusland står for over halvdelen af verdens samlede produktion af solsikkekerner, og det kan blive et problem, at krigen forhindrer de ukrainske producenter i at så og høste og i at få råvarerne ud af landet. Så for ikke at stå i en mangelsituation i slutningen af 2023 har vi måtte tænke nye alternativer til indkøb af solsikkekerner.”

Høj produktivitet uanset placering

Hvad tager I med jer videre fra de sidste to år?

”Vores produktion har kørt 24/7 under hele perioden med corona – det er jeg enormt stolt af. Der har ikke været en eneste dag, hvor vi har måttet lukke bagerierne. Men vi har også sat alt ind på at beskytte vores medarbejdere under pandemien,” siger Pernille Bang-Löwgren og peger på helt andre ændringer i kontorlandskabet.

Easyfood-direktør: ”Kriser giver en opstramning - og det tror jeg er sundt”

”Og for vores administrative kontorpersonale kommer vi nok aldrig tilbage til tiden før corona. Vi arbejder nu med en høj grad af fleksibilitet under eget ansvar. Den høje grad af tillid er igen et uundgåeligt parameter, når det kommer til fleksibelt hjemmearbejde,” siger hun og fortsætter:

”Selvom vi har bandet corona-pandemien langt væk et utal af gange, så har organisationen også vist, at vi er mindst lige så produktive, når vi arbejder hjemmefra. For vores administration er arbejde ikke længere et sted, men i høj grad en aktivitet, som vi som organisation skal understøtte bedst muligt.”

Vigtigste ressource

Hvor ser du – på baggrund af det, I tager med fra krisen – jeres virksomhed om fem år?

”Vi har endnu engang fået bekræftet, at det er vores medarbejdere, der er fundamentet for vores succes og kvaliteten af vores produkter. Det gælder alle led i kæden. For vi er en arbejdsplads, hvor hver eneste led af kæden er vigtig for forretningen. Vi producerer 24/7 hele året rundt, og da vi ikke har noget lager, skal der træffes hurtige beslutninger for at levere frisk brød til kunderne hver dag,” siger Pernille Bang-Löwgren og peger endnu engang på det øgede grønne fokus.

”Og så må jeg sige, at i den ulykkelige situation ser jeg, at den grønne omstilling vil tage endnu mere fart, og udover, at vi moralsk var og er forpligtet til at handle, findes der et styrket økonomisk incitament for alle i vores værdikæde.”

Schulstad snor sig i udfordrende marked

Brødkæmpe får hovedet oven vande – loyale brødkunder holder salget oppe

Brødkoncern afviser hurtig omstilling fra gas

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter