250 millioner skal hjælpe 1200 virksomheder med den grønne omstilling

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter 250 mio. kr. til indsatser, der bl.a. er målrettet kompetenceudvikling til den grønne omstilling. Indsatserne er medfinansieret af EU’s Socialfond Plus.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Med den grønne omstilling kommer en række krav og EU-regler, som virksomhederne skal leve op til, og i den proces kan det være svært at sikre sig alle de nødvendige kompetencer og færdigheder som ledelse.

Men de problemstillinger skal en 250 mio. kr. stor pulje fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til landets SMV’ere være med til at mindske.

Som eksempel på udfordringer, der skal løses i fremtiden, skal virksomheder opgøre CO2-aftrykket af deres produktion, værdikæde og produkter, og mange af de jobs, som bliver skabt, findes ikke i forvejen.

”Vi ønsker at styrke små- og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. Det skal være muligt for virksomhederne at hyre de rette kompetencer ind og få del i de muligheder, som den grønne omstilling giver. Og efteruddannelse og tiltrækning af arbejdskraft er nogle af de greb, der kan bidrage til at hjælpe virksomhederne med deres akutte rekrutteringsudfordringer,” siger Claus Jensen, formand i CO-industri og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:

Han tilføjer, at det også er muligt at skaffe flere hænder til virksomhederne ved at inkludere flere på arbejdsmarkedet. Personer, der i dag står uden et arbejde, men som med lidt hjælp udgør en væsentlig ressource.

”Vi skal have de mennesker med, som står på kanten af arbejdsmarkedet. Derfor er en del af de nye midler målrettet en udvidelse af arbejdsstyrken på længere sigt. Det kan være gennem uddannelse af flere til de fagområder, hvor virksomhedernes behov er størst, eller ved at virksomhederne ansætter flere mennesker, der har brug for lidt ekstra hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet,” forklarer Claus Jensen.

Indsatsen er målrettet kompetenceudvikling, uddannelse og social inklusion på det grønne område, og 150 mio. kr. af puljen på i alt 250 mio. kr. kommer fra EU’s Socialfond Plus. Resten er fra de decentrale erhvervsfremmemidler, fremgår det af en meddelelse.

Forventningen er, at indsatsen vil omfatte ca. 1220 små- og mellemstore virksomheder samt ca. 6600 ansatte.

Midlerne vil blive udmøntet gennem to annonceringer, hvor formålet både er at løse virksomhedernes akutte rekrutteringsudfordringer og de mere langsigtede, strukturelle kompetenceudfordringer, som den grønne omstilling medfører.

Fristen for at søge midler til er 18. maj 2022.

Food Innovation House bliver tilknyttet national klyngeorganisation

Nyt netværk for lokale sjællandske fødevareproducenter er født

Fødevareklynges ’task force’ fremlægger anbefalinger for at reducere globalt CO2-aftryk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også