Coop: Danskerne søger i stigende grad mod færdigretter

Salget af færdigretter fra frost og grøn convenience er steget støt de seneste år. Pizza er dog stadig danskernes foretrukne færdigret.
Foto: Rune Pedersen
Foto: Rune Pedersen

Hjemmelavet aftensmad er stadig det mest normale i de danske husstande, men kategorien med færdiglavet og retter på frost stiger stadig støt.

Det viser en ny analyse fra koncernen under navnet Mad-o-meter.

Ifølge analysen blev der i 2021 solgt 50 pct. flere færdigretter end i 2010, hvor frysepizza ligger på en klar førsteplads, som danskernes foretrukne færdigret, og salget er siden steget med 93 pct. Indtil 2012 var den næstmest solgte færdigret suppe, men den måtte dengang vige pladsen for instantnudlerne, der i 2016 kom op på niveau med frysepizzaen, hvor hver kategori udgjorde 37 pct. af salget.

Instantnudlernes popularitet faldt dog i slut 10’erne for derefter at stige igen i 2020 og 2021 måske hjulpet på vej af hjemsendte skolebørn under coronamånederne.

”Generelt gælder det, at vi mandag til torsdag benytter os mere af convenience og laver mad derhjemme. Når hverdag bliver til weekend, skruer vi op for den helt færdige mad, som enten bare skal hentes eller bliver bragt helt til døren. På en gennemsnitlig fredag aften i 2021 - ugens tungeste takeaway-dag - fik 13 procent aftensmad købt klar til at spise,” står der i analysen.

Også de grønne convenienceprodukter har danskerne i den grad taget til sig de seneste år, hvor kategorien er mere end tidoblet sammenlignet med 2010 og i dag fylder ligeså meget som frysepizza og instantnudler lagt sammen. Om sommeren bliver der lagt markant mere skyllet og klargjort salat i indkøbskurvene, mens grøntblandinger til panden eller gryden peaker i vintermånederne. Samtidig sælger måltidssalater stabilt året rundt.

Leverandører: Vi må skrinlægge alle handelsaftaler

Lidl Danmark går ud af ”tilfredsstillende” regnskabsår

Onlinemarkedet for dagligvarer går markant tilbage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter