Det har været et ”tilfredsstillende” år for discountkæden Lidls danske afdeling.
Det fortæller den danske topchef Jens Stratmann til Dagligvarehandlen, netop som regnskabsåret er blevet afsluttet med indgangen til marts.
Selskabet offentliggør ikke regnskabstallene, hvorfor det heller ikke er muligt at se udviklingen i hverken top eller bund af regnskabet. Ifølge Jens Stratmann har den tyske discountkæde dog nydt godt af særligt julen.
”Jeg er ærligt talt ganske godt tilfreds. Alle vidste, det ville blive et hårdt år med corona, og at forbrugerne har ændret adfærd. Selvfølgelig kunne vi også godt mærke et fald, da restauranterne pludselig åbnede i foråret. Til gengæld var julen ret god for os, så jeg er glad for resultatet,” siger han til Dagligvarehandlen.
Stratmann forventer da også, at discountmarkedet vil fortsætte med at vokse - ifølge ham, fordi det kan give forbrugerne ”en simpel shoppingoplevelse”, uden de skal bruge for meget tid.
Lidls omsætning i Danmark rundede i 2019/20 5 mia. kr., skriver Dagligvarehandlen.
Lidl-ejers støtte til Ukraine runder 10 millioner euro
Efter fire år: Lidl vinder retssag om kampagne
Coop har fået en ombrust alliancepartner: Vi har gjort vores holdning klar