Möet-ejere stiger efter regnskab

Det franske luksusvareselskab, der ejer Möet og Hennesy, stiger på børsen efter, at regnskabet for 2021 er blevet fremlagt
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X90184
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X90184
af marketwire

Det franske luksusvareselskab LVMH bliver på børsen i Paris fredag belønnet for det stærke regnskab for 2021, som det offentliggjorde torsdag aften.

Ved 10.45-tiden ligger aktien 1,7 pct. højere efter regnskabet, der blandt andet imponerede med en organisk vækst på hele 28 pct. i fjerde kvartal.

Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en fremgang på 16 pct.

Samlet set nåede selskabets salg op over rekordåret 2019 og altså en ny historisk top.

Samlet solgte LVMH, der står bag blandt andet Louis Vuitton, for 64,22 mia. euro sidste år efter en organisk vækst på hele 36 pct. sammenlignet med 2020.

Analytikerne havde til sammenligning ventet et salg på 62,2 mia. euro, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Driftsresultatet for de fortsættende aktiviteter blev i 2021 på 17,2 mia. euro mod ventet 16,1 mia. euro blandt analytikerne.

Moët Hennessy går sammen med Campari i onlineinvestering

Fransk luksusvarekæmpe slår forventningerne

Fransk supermarkedskæde dykker efter aktiefrasalg fra kendt investor

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også