Stryhns investerer tocifret millionbeløb i remoulade-kæmpe

Graasten skal have en mere miljøvenlig og tidsbesparende produktion. Derfor investerer Stryhns Gruppen i ny, stor tankfarm.
Foto: Rune Pedersen/Ritzau Scanpix.
Foto: Rune Pedersen/Ritzau Scanpix.

Investering på 50 mio. kr.

Så meget satser Stryhns Gruppen nu på salat- og remouladeproducenten Graasten Salater, skriver Erhvervplus.

Investeringerne sker i form af byggeriet af en ny 587 kvadratmeter stor tankfarm, der skal udvide produktionen, spare tid, gøre produktionen mere miljøvenlig og samtidig gøre arbejdsmiljøet bedre.

”Vi kommer til at spare på meget af den vand, vi har brugt til rengøring, der vil være mindre madspild, og der vil med det nye køleanlæg, som installeres i år, være mindre støjgener for naboer,” siger fabrikschef Torben Holm Pedersen, der kalder projektet ”Graasten go green,” til Erhvervplus.

I alt regner Graasten Salater med at kunne spare 7 mio. kr. med den nye mere miljøvenlige tankfarm, der fra tredje kvartal af 2023 skal producere remoulade.

Hele tankfarmen skal efter planen være færdig i 2025 og bliver ifølge avisen bygget i fire etaper.

Allerede nu står fundamentet klar, og bygningen skal stå færdig til september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter