Arla-chef: Laktosefrie produkter er det nye skyr

Mejerikoncernen har stor fremgang i den forretningsenhed, der beskæftiger sig med de laktosefrie produkter, og salget krydser 1 mia. kr. om året.
Viceadm. direktør i Arla, Peter Giørtz-Carlsen, har ansvaret for salget i bl.a. Europa. | Foto: PR / Arla
Viceadm. direktør i Arla, Peter Giørtz-Carlsen, har ansvaret for salget i bl.a. Europa. | Foto: PR / Arla

Salget af laktosefri produkter voksede i årets første seks måneder med 14,4 pct. hos Arla, i løbet de seneste fem år er produktionen blevet dobbelt så stor, og salget til primært Norden, Holland og England overstiger nu 1 mia. kr. om året, skriver Børsen.

Viceadm. direktør Peter Giørtz-Carlsen kalder kategorien for "det nye skyr" og de laktosefri produkter vil over tid kunne komme til at udgøre over 10 pct. af det samlede mælkesalg i nordeuropæiske kernemarkeder for mejerikoncernen.

"Det er en kategori, der dels giver nogle forbrugerne noget ekstra – også mange andre end de, der af fysiologiske årsager har behov for en særlig mælketype. Dels giver værdi til vores ejerne, fordi marginen er høj. Det bliver selvfølgelig nok aldrig lige så stort som konventionel mælk. Men vi kan udvikle nye produkter og nå nye forbrugere via fokus på vækstlommer som laktosefri," siger Peter Giørtz-Carlsen.

Arla fremlægger torsdag morgen regnskabet for første halvår af 2021.

I 2020 var væksten i første halvår på 2,8 pct., og med afleveringen af halvårsregnskab for de første seks måneder af 2021 står det tydeligt frem, at der stadig er godt gang i Arlas salg af mejeriprodukter rundt i verden.

Koncernens samlede omsætning steg i 2021 med 1,2 pct. til 5,44 mia. euro, svarende til 40,5 mia. kr. i første halvdel af 2021.  Koncernen er især hjulpet godt på vej af salget af brandede produkter til detailsektoren, der steg med 5,6 pct. på tværs af alle mejerikategorier.

Arla løfter 2021-forventningerne

Detailsalg sikrer Arla solidt halvår

Arla sætter fuld fart på eksporten af plantedrikke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter