Kontrol viser styr på kyllingers velfærd

Salget af kyllingeprodukter med mærket mærke Bedre Dyrevelfærd er blevet gennemgået af Fødevarestyrelsen, der med har kontrolleret slagterier og producenter.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Grønt lys fra Fødevarestyrelsen til køb af kyllingeprodukter med velfærdsmærke.

En omfattende kontrol med mærket Bedre Dyrevelfærd på kyllinger viser, at slagterier og producenter overholder alle kravene. Det fortæller Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse, der dermed melder, at forbrugerne kan stole på mærket med grønne hjerter, når der købes kylling.

"Forbrugerne kan stole på Dyrevelfærdsmærket. Du får det, du betaler for, og her er der markant mere fokus på velfærd for kyllingerne. Der er blandt andet mere plads at boltre sig på, og fokus på, at kyllingernes fødder og sundhed er i orden. Det er vigtigt, at forbrugerne kan have tillid til Dyrevelfærdsmærket," udtaler Christian Strøyer, enhedschef i Dyrevelfærd og Veterinærmedicin i Fødevarestyrelsen.

Mærket med et, to eller tre grønne dyrevelfærdshjerter stiller krav om mere plads til kyllingerne, det skal være langsommer voksende racer og for at opnå flere hjerter skal der være adgang til grovfoder

På Fødevarestyrelsens i alt 11 kontrolbesøg på fire fjerkræslagterier har man desuden kontrolleret, at transporttiden har holdt sig under seks timer for kyllingerne og at de er blevet slagtet separat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også