En ny sammenslutning af producenter og restauratører har sat en simpel vision for fremtidens restaurantbesøg på Sydsjælland: Råvarerne skal være 100 pct. lokale.
Det skriver Sjællandske Nyheder, hvor en lokal arbejdsgruppe nu vil sikre, at fødevarerne på de lokale restauranter skal være fra Stevns og omegn. Gruppen består af restauranterne The Norrmans, Stevns Specialiteter/Mad og Ro, Rødvig Kro og Badehotel, Klinten Hotel og Konference samt Horisonten STU og Botilbud og producenterne Mjødgård og Engvang Frugt.
Hos én af de lokale medlemmer – Klinten Hotel og Konference – lægger hoteldirektør Claus Pedersen vægt på, at coronarestriktionerne har sat blus under hotellets foreløbige målsætning om at have 80 pct. lokale varer, men at det særligt er en udfordring at finde lokalt kød.
"Umiddelbart skulle man tro, at det var nemt bare at tage ud og få nogle lokale produkter. Men vi skal jo bruge tingene til helt bestemte tidspunkter, og det kræver 100 procents forsyningssikkerhed, da vi jo ikke kan stå med et selskab, og så mangler vi pludselig det, vi har lovet vores gæster," siger Claus Pedersen til avisen og peger på, at det kræver nogle gode lokale netværk at få fødekæden til at fungere optimalt.
Overblik: Disse restriktioner gælder stadig
Svensk frugt- og grøntkæmpe vil indtage dansk detail