Fjerkrædirektør ærgrer sig over forlænget eksportstop

Fugleinfluenza ramte Danmark på ny i april, og det ærgrer HKScan Danmarks direktør, der nu ser ind i yderligere tre måneder med eksportstop til vigtige markeder.
Foto: PR / HKScan
Foto: PR / HKScan

Prisen på HKScans fjerkræ kommer fortsat til at være i de lavere luftlag tre måneder endnu.

Det står klart, efter Fødevarestyrelsen kunne bekræfte endnu et tilfælde af fugleinfluenza på en besætning onsdag, og det ærgrer direktøren for fjerkræslagteriet, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

"Der er desværre tale om meget lavere priser sammenlignet med priserne uden for EU, så vi vil se de i vores økonomi. Det nye tilfælde betyder, at alle begrænsninger i salg til de vigtige markeder uden for EU fortsætter i yderligere tre måneder," siger Jukka Nikkinen til mediet.

Bedriften, der onsdag kunne konstatere fugleinfluenza, udgøres af 18.000 ænder og gæslinger. Udbruddet er det første i en måned, og 15 danske besætninger har nu fået konstateret sygdommen siden november 2020.

"Det er rigtig hårdt. Jeg har håbet til det sidste, at det ikke var fugleinfluenza, og jeg har ikke kunnet sove for det," udtalte Martin Daasbjerg, ejer af den seneste sygdomsramte bedrift.

Som AgriWatch tidligere har beskrevet har sygdommen allerede kostet den danske stat over 100 mio. kr. i omkostninger for aflivninger.

Fødevarestyrelsen har tidligere vurderet, at fugleinfluenza koster sektoren 5 mio. kr. om ugen, fordi flere eksportlande uden for EU's grænser lukker ned for eksporten.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

Dansk andefrontmand ramt af fugleinfluenza 

Jysk slagteri lukker - 40 mister jobbet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter