Chr Hansen-topchef: Vi holder fast i forventninger til opkøb

Chr. Hansen venter en lidt langsommere markedsudvikling inden for modermælkserstatning over de kommende år, og derfor bliver der ikke skruet op for forventningerne endnu.
Mauricio Graber, adm. direktør, Chr. Hansen.
Mauricio Graber, adm. direktør, Chr. Hansen.

Chr. Hansen fastholder sine forventninger til sine tre opkøb inden for sundhedsdivisionen og venter en lidt langsommere markedsudvikling inden for modermælkserstatning over de kommende år.

Det fortæller den adm. direktør i Chr. Hansen, Mauricio Graber, i forbindelse med selskabets regnskab for andet kvartal af regnskabsåret 2020/21.

Der var for et par måneder siden løftede øjenbryn fra flere analytikere i forbindelse med Chr. Hansens regnskab for første kvartal, hvor ingrediensvirksomheden sænkede sine forventninger til det bidrag, der ville komme fra selskabets tre nye opkøb inden for sundhedsdivisionen, Health & Nutrition.

Trods manglende yoghurtsalg satser Chr Hansen yderligere på Kina

Det var navnlig selskabets tyske opkøb Jennewein, der ville bidrage med mindre end ventet, og forventningerne til omsætningen fra de tre opkøb blev derfor sænket til 100 mio. euro i år mod tidligere 120 til 130 mio. euro.

"Vi bekræfter vores forventninger til vores opkøb. På den positive side har vi set stor interesse fra vores kunder om at inkludere HMO (humane mælke oligosaccharider, der er en komponent i modermælkserstatning, red.) i deres fremtidige produkter, men på den anden side har vi set forsinkelser på grund af covid-19 i forhold til registrering af produkter og vores kunders produktlanceringer," siger Mauricio Graber.

"Vi mener, at den strategiske betydning på lang sigt er intakt, men vi tror, at markedet vil udvikle sig lidt langsommere i løbet af de næste par år," lyder det videre.

I forbindelse med første kvartal kunne Chr. Hansen meddele, at selskabet var løbet ind i kapacitetsproblemer hos Jenneweins fabrik i Tyskland. Der skulle derfor investeres yderligere, for at få det til at rulle igen.

"I forhold til produktionsudfordringerne er vi på rette spor med investeringerne i Tyskland, og det går som planlagt," fortæller Mauricio Graber.

Chr Hansen løfter forventninger efter stor vækst i første halvår 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter