Landbrug & Fødevarer etablerer global klima-task force

Med deltagelse af ti "markante" aktører fra den danske fødevareklynge vil Landbrug & Fødevarer i ny task force "udvikle konkrete initiativer til at minimere drivhusgasudledninger på globalt plan."
Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung | Foto: Casper Dalhoff
Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung | Foto: Casper Dalhoff

Virksomheder som DLG, KMC og Foss vil i ny task force sammen med Landbrug & Fødevarer udvikle konkrete tiltag, der skal bruges til at reducere CO2-aftryk i udlandet.

I det nyetablerede projekt kaldet Den Globale Klima Task Force er det håbet, at Danmark kan sætte større globale aftryk, end størrelsen på landet umiddelbart indgyder til.

"Der er kæmpe perspektiver, hvis vi kan overføre viden og teknologier til andre lande, hvor det kan reducere endnu mere CO2. Vi står for nærmest en promille af det globale CO2-aftryk i Danmark, men vi er nogle af verdens bedste til at nedbringe CO2-aftrykket for fødevarer. Den viden, vi har opsamlet gennem 40-50 år, vil vi bringe videre i verden via vores egen klynge herhjemme," siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung, om det nye projekt ti AgriWatch.

Formand for Den Globale Klima Task Force bliver Kristian Hundebøll, koncerntopchef i DLG.

Projektgruppen, der har deltagelse af DLG, DLF, Danish Agro, Viking Genetics, Danbred, Foss, Skov og KMC, regner med at skulle arbejde det næste halve år.  I første omgang skal man i task forcen drøfte, hvordan den danske fødevareklynge kan være en del af løsningen på den globale klimaudfordring. Dernæst skal arbejdet bl.a. munde ud i konkrete anbefalinger til politisk handling, som skal fremme udbredelsen af danske løsninger, der kan hjælpe med at reducere drivhusgasudledninger på globalt plan, skriver DLG i en udsendt pressemeddelelse.

"Jeg ser det som en af mine fornemmeste opgaver at sikre, det bliver så konkret som muligt. Anne Arhnung og jeg har mødtes virtuelt med statsministeren på Marienborg. Der var en klar dagsorden fra regeringen om at få nogle meget konkrete bud på, hvad vi kan, og hvordan vi leverer på det. Så vi trækker i arbejdstøjet og skal definere nogle konkrete tiltag, der forhåbentligt kan sætte politisk aftryk fremadrettet," siger Kristian Hundebøll til AgriWatch i forbindelse med præsentationen.

Kantinedirektør: Industrien bliver mindre efter udfordrende år

Danpos ejer forventer at runde milliard-milepæl efter coronaår

Klima er nu en del af alle regnestykker ved Arlas investeringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter