Brun sovs og madlavning hitter under corona

I en undersøgelse blandt 2000 danskere svarer hver fjerde, at de bruger mere tid på madlavning end før corona.
Foto: Bo Svane/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Svane/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Udbruddet af coronavirus og de mange timer inden for hjemmets fire vægge har ændret mange danskeres vaner.

Nogle har kastet sig over strikketøjet, andre en surdej - og så tyder det på, at en del har kastet deres kærlighed på madlavning.

I hvert fald svarer hver fjerde i en ny undersøgelse, at de bruger mere tid på madlavning nu end før corona.

Det skriver Karolines Køkken, der har fået analysevirksomheden Epinion til at lave undersøgelse, i en pressemeddelelse. Karolines Køkken er ejet af mejeriselskabet Arla Foods.

Udviklingen er positiv, mener Tove Færch, der er leder af Karolines Køkken, som blandt andet har en online opskrift-database.

"Mange danskere har fundet lysten og glæden ved at lege i køkkenet og fået øjnene op for at teste deres kundskaber," siger hun i meddelelsen.

Og særligt én ting har hittet blandt selskabets opskrifter - sovs.

Brun sovs, flæskestegssovs og bechamelsovs er blandt de ti opskrifter, som har oplevet den største stigning i antallet af søgninger under corona.

Det kan ifølge Tove Færch hænge sammen med, at danskerne ikke har kunnet komme på restaurant under dele af epidemien.

"Og at mange har været afskåret fra at se den ældre generation, hvor steg og sovs traditionelt set oftere har en plads på menuen," mener hun.

Det er særligt opskriften på brun sovs, som danskerne har været interesseret i. Her er antallet af besøgende steget med tæt på 1500 pct., når der sammenlignes med den samme periode et år tidligere.

I undersøgelsen svarer 55 pct. af af de adspurgte også, at de har spist mindre færdiglavet mad under corona.

Undersøgelsen er foretaget blandt 2000 repræsentativt udvalgte danskere i forhold til køn, alder, region og uddannelse.

Træningsmad giver pote for cateringiværksætter under covid

Butikskrigen: Coop vil forgylde butikschefer i kampen om kunderne

Dansk mælkebølge vender for Arla

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter