Ordførere vil have redegørelse om underbetalte Kiin Kiin-kokke

Ordførere fra Venstre og SF er forargede over Michelin-virksomheden Kiin Kiin.
Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix
AF FAGBLADET 3F VIDEREDISTRIBUERET AF RITZAU

Hvordan kan det lade sig gøre, at udenlandske kokke kan komme til Danmark på en ordning for top-professionelle, men så ender med at lave take away til en timeløn på 105-118 kroner.

Det vil beskæftigelsesordførerne fra både Venstre og SF have svar på, efter fire kokke til Fagbladet 3F har fortalt om deres arbejdsforhold på michelin-virksomheden Kiin Aps.

Forhold, der ligger langt fra de betingelser, der skal opfyldes for, at man kan få arbejdstilladelse som specialiseret kok.

"Loven skal overholdes, og så er den ikke længere," siger Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen. Han ønsker, at ministeren får en redegørelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der administrerer ordningen.

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører i SF, er forarget og vil have ministeren i samråd.

"Jeg troede, at vi havde strammet op på det, så vi kunne komme uvæsenet til livs," siger han med henvisning til, at Siri’s kontrolarbejde også var i fokus, da Fagbladet 3F kunne afsløre, at kinesiske kokke kom til Danmark og arbejdede under forhold, som myndighederne selv mistænkte for at være menneskehandel.

På den baggrund gav udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fra årsskiftet Siri øgede beføjelser til at lave kontrol. Det henviser ministeren også til, da Fagbladet 3F konfronterer ham med historien om kokkene hos Kiin Aps.

"I stedet for at afvente effekten af de tiltag, der allerede er taget, så synes jeg han skulle tage fat og undersøge tingene nu," siger Hans Andersen.

Han kalder det “kedeligt”, at virksomheder udnytter ordninger, som er sat i verden for “at fremme vækst og fremgang og jobskabelse i Danmark”.

Kokkene som Fagbladet 3F har talt med er alle kommet til på en ordning som “specialiserede kokke”, hvor kokke fra hele verden kan få arbejdstilladelse i Danmark, hvis de har evner på et niveau, hvor andre kokke ikke kan være med. Deres arbejde skal foregå på en restaurant, der “har en innovativ karakter og et højt niveau”. Ifølge kokkene bliver deres evner ikke udnyttet, i stedet fungerer de som billig arbejdskraft.

En gennemgang af kokkenes vagtplaner, kontrakter og lønsedler viser, at de i gennemsnit arbejder 44-50 timer om ugen til en timeløn på 105-118 kroner i timen.

"Jeg er ikke engang overrasket, for social dumping pibler jo frem og antager nye former og specielt inden for den her branche," siger Karsten Hønge, SF.

(Denne artikel er en tophistorie fra Fagbladet 3F videredistribueret af Ritzau.)

Medie: Dansk michelin-virksomhed henter kokke på falske forudsætninger Rekom-chef om hjælpepakker: Det er et lille plaster på et stort sår Udsigt til mørke gourmetskyer over Michelin-restauranter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter