Succes i pandemiår sender takeawayaktør på investorjagt

Takeout har haft fremgang den seneste år med sin leverandørtjeneste og vil nu hente godt 37 mio. kr. hos investorer til at fortsætte væksten.
Foto: PR / 7-Eleven
Foto: PR / 7-Eleven

Danskerne har for alvor taget udbringning af mad, snacks og drikkevarer til sig det seneste år. Den bølge vil leverandørselskabet Takeout gerne ride videre på ved at udvide til flere byer og jagter nu kapital til vækstambitionerne.

I en pressemeddelelse beskriver tvillingebrødrene bag selskabet, Thomas og Ulrik Cort Hansen, at der skal tilføres 5 mio. euro, svarende til godt 37 mio. kr. fra eksterne investorer, som ejerne har hyret finanshuse til at finde.

Takeout har blandt andet et samarbejde med 7-Eleven, der benytter sig af platformen til at sælge og få leveret varer. Nu skal samarbejdet udvides.

"Vi har fået intet mindre end en flyvende start og skal til at lancere konceptet i flere store byer, da behovet er lige så stort i eksempelvis Ålborg, Århus og Odense. På årets første store takeaway-dag 1. januar blev vi simpelthen væltet af bestillinger, og vi måtte bede butikkerne om, at slappe lidt af med annonceringen," udtaler Thomas Cort Hansen i meddelelsen.

Han nævner desuden, at man er klar med et samarbejde med Emmerys og Bones - og arbejder på at udvide i Estland, Sverige og England.

Selskabet vil i lyset af den seneste tids store fokus for arbejdsforhold for bude i ind- og udland gerne etablere sig som en aktør med ordentlige forhold.

"Vores chauffører er fastansatte med fast timeløn og feriepenge og forsikret. Det er ikke den billigste løsning, men vi mener at det på sigt, er den bedste. Vores chauffører har et af de største ansvar i værdikæden, da de bogstavelig talt står med slutproduktet i hånden," udtaler Ulrich Cort Hansen.

7-Eleven opper offensiven: "De steder, hvor vores partner vælger at starte, er vi med" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter